Tid:
Sted:
Arrangør: N/A
Konference: Vil regeringen gå nye veje for menneskerettighederne?
TID: Mandag den 12. december kl. 10:00 – 13:00
STED: Eigtveds Pakhus, Asiatisk Plads 18, Christianshavn, 1402 København K.
TID: Mandag den 12. december kl. 10:00 – 13:00
STED: Eigtveds Pakhus, Asiatisk Plads 18, Christianshavn, 1402 København K.
Hvordan stiller den nye regering sig til de anbefalinger, Danmark fik til sin FN-eksamen i menneskerettigheder tidligere i år? Hvilke skridt vil den nye regering tage for at sikre, at Danmark lever op til sine internationale forpligtelser? Og er civilsamfundet en spiller, der skal inddrages i disse indsatser?
Blandt talerne på konferencen er Udenrigsminister Villy Søvndal (SF), Jonas Christoffersen, direktør hos Institut for Menneskerettigheder og Karin Verland, direktør for Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT). Udenrigsministeren vil holde en tale, hvori han skitserer den nye regerings internationale menneskerettighedspolitik.
Baggrunden er, at Danmark i 2011 for første var gang til ’eksamen’ i menneskerettigheder i FN – den såkaldte ‘Universelle Periodiske Bedømmelse’. Den daværende regering fik 133 anbefalinger om, hvordan Danmark kan gøre det bedre på en række konkrete områder.
Regeringen accepterede 84 af anbefalingerne, men afviste de resterende 49.
Formålet er at rejse en debat om, hvordan den nye regering sikrer overholdelse af de internationale forpligtelser, som Danmark har tilsluttet sig.
Debatten finder sted i anledningen af FN’s internationale Menneskerettighedsdag d. 10. december. Det er Institut for Menneskerettigheders Råd samt danske NGOer, der står bag konferencen.
PROGRAM
Kl. 10.00-10.15: Velkomst; Holger Kallehauge, Formand for Institut for Menneskerettigheders Råd
Kl. 10.15-10.40: Den nye regerings tilgang til menneskerettighederne; Villy Søvndal (SF), Udenrigsminister
Kl. 10.40-11.15: Spørgsmål og kommentarer fra salen
Kl. 11.15-11.30: Pause
Kl. 11.30-11.40: Om gennemførelsen af anbefalinger fra FNs overvågningskomiteer og den Universelle Periodiske Bedømmelse; Anne Mette Hesselager, Fuldmægtig, Socialministeriet
Kl. 11.40-12.45: Paneldebat med spørgsmål fra salen: Hvordan kan opfølgningen på de internationale menneskeretslige forpligtelser styrkes fremover?;
* Jonas Christoffersen, Direktør for Institut for Menneskerettigheder
* Karin Verland, Direktør for Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT)
* Claus Juul, Juridisk Konsulent, Amnesty International
* Anne Baastrup, Formand for Retsudvalget (SF)
* Pernille Skipper, Retsordfører (Enhedslisten)
* MF fra oppositionen, (mangler endelig bekræftelse)
Kl. 12.45-13.00: Afslutning ved Jørgen Estrup, formand for FN Forbundet og tidl. radikalt folketingsmedlem.
Tilmelding hos [email protected] senest 9. december.