Tid:

Sted:

Arrangør: N/A

Kono Business viser kollektion fra Sierra Leone

Tid: Lørdag den 29 maj, kl. 16

Sted: Café Retro, Knabrostræde 26, Kbn K

Kono Business & Development viser tasker, computer sleeves, tørklæder og Iphone covers frem og skåler imens i pink champagne og smager ægte vestafrikansk mad.


Tid: Lørdag den 29 maj, kl. 16

Sted: Café Retro, Knabrostræde 26, Kbn K

Kono Business & Development viser tasker, computer sleeves, tørklæder og Iphone covers frem og skåler imens i pink champagne og smager ægte vestafrikansk mad.

Der vil være lækre beats – både vestafrikanske og danske – og produkterne vises frem på catwalken og der vil være historier og billeder fra produktionen i Sierra Leone.

På gensyn
Kono Business & Development

Kono Business & Development er et forretningskoncept baseret på socialt iværksætteri. 2 grupper af kvinder – én i Sierra Leone og én i Danmark – arbejder sammen om at sælge tasker, computer sleeves og tørklæder, hvor et afrikansk og dansk udtryk forenes.

Produkterne designes i Danmark af danske designere, syes i Kono-distriktet i Sierra Leone af kvinderne dér og fragtes så til Danmark for at blive solgt i bl.a. Café Retro i København samt Kono webshop. Al overskud fra salget går tilbage til kvinderne i Sierra Leone.

Selvforsynende kvinder

Når produktionen står på i Sierra Leone, undervises kvinderne samtidig af de danske kvinder i skrædderarbejde og basale regne- og engelskkundskaber. På den måde kan kvinderne blive selvforsynende, udvikle sig til rollemodeller og gå foran i lokalsamfundet.

Det er håbet, at kvinderne på sigt kan åbne butikker i deres egen landsby fyldt med skrædderprodukter, de helt selv står bag. På den måde bygger dette projekt på en tanke om mikrofinans til kvinderne.

Endnu mere udvikling

Et andet vigtigt fokus er langsigtet udvikling. Kono Business & Development vil kapacitetsopbygge samarbejdspartneren, AVA, i Sierra Leone, fremme kvindernes rettigheder og etablere en praktikordning, der kan hjælpe kvinderne med at blive integreret på arbejdsmarkedet. Til denne del har Danida støttet med 409.000 kr.

Lidt om Kono produkterne

* Produkterne i den kommende kollektion er computer sleeves, iPhone covers, tørklæder, indkøbsnet, skuldertasker og clutches
* Produkterne fremstilles i farvestrålende afrikansk stof kombineret med ensfarvet gråt eller sort stof
* Produkterne indeholder udover anvendelighed en unik historie om kvinden bag

Lidt om os


Den danske kvindegruppe i Kono Business & Development består af en engagerede frivillige med baggrund i journalistik, performance design, psykologi, business administration, international udvikling, finansiel og offentlig forvaltning.

Kono Business & Development er en del af foreningen Voluntary Innovative Aid, VIAid, og desuden forankret i Cafe Retro i København. Mn kan læse mere på www.konobusiness.com

Sierra Leone (“Løvebjergene”, som de første portugisiske søfarere kaldte kystområdet) er i dag et af verdens 3 fattigste og mest udsatte lande. Den tidl. britiske koloni var ramt af en blodig og ekstraordinær grusom borgerkrig gennem 9 år frem til 2000, hvorunder titusinder omkom og anslået 2 millioner blev fordrevet fra hus og hjem.

Nationen med de 6 millioner indbyggere er i dag et demokrati og befinder sig midt en langvarig genopbygning af alle samfundsinstitutoner med håb om en fremtid præget af fred, stabilitet og mindre fattigdom.