Tid:
Sted:
Arrangør: N/A
Latinamerikansk filmfestival i Cinemateket – Argentina
TID: Tirsdag d. 5. juni kl. 19
STED: Cinemateket, Gothersgade 55, 1123 København K
Latinamerika har leveret klædelige overraskelser gennem de senere år med film som ’Central Station’, ’…Og din mor’ og ’Øjnenes hemmelighed’. Film, der både havde intens lokal forankring og opnåede global succes.
TID: Tirsdag d. 5. juni kl. 19
STED: Cinemateket, Gothersgade 55, 1123 København K
Latinamerika har leveret klædelige overraskelser gennem de senere år med film som ’Central Station’, ’…Og din mor’ og ’Øjnenes hemmelighed’. Film, der både havde intens lokal forankring og opnåede global succes.
Men man hviler ikke på laurbærrene i det spansk- og portugisisktalende sydvest. Tværtimod er der fortsat masser af lyst til at diskutere både normer, samfund og historie.
To film har dansk kolorit: Cuba er repræsenteret ved Theodor Christensens dokumentarperle ’Ella’, og Bolivia byder på værker af filmmageren Niels Boel.
Festivalen er lavet i samarbejde med ambassaderne for netop Chile, Venezuela, Mexico, Brasilien, Argentina, Cuba og Bolivia – og efter første visning af hver film byder den pågældende ambassade på vin og andet godt til ganen.
Denne aften byder på den argentinske film “Chinese Take-Away”:
En mavesur argentiner, en strandet kineser og en ko, der dratter ned fra himlen. Ikke et trekantsdrama af de klassiske, men mere kan jo også nogle gange gøre det!
Ricardo Darin, der herhjemme især er kendt fra Oscar-vinderen ‘Øjnenes hemmelighed’, spiller den knarvorne Roberto, der er fanget mellem en kvalfuld fortid og en fremtid, han ikke tror på.
Lige nu og her driver han en isenkramforretning og bruger det meste af sin tid på at bevise via fintælling, at leverandørerne prøver at snyde med antallet af søm i søm-æskerne.
Han samler desuden på avisklip om utrolige hændelser – som for at bevise over for sig selv, at verden ER absurd. Men han bliver tvunget til at tage sine dogmer op til revision, da den kinesiske gæstearbejder Jun (Huang Sheng Huang) bliver smidt ad af en taxa lige foran ham.
Den 5. juni byder Argentinas Ambassade på forfriskninger efter filmen. Filmen vises også den 24. juni.