Tid:

Sted:

Arrangør: N/A

Latinamerikansk filmfestival i Cinemateket – Mexico

TID: Fredag d. 8. juni kl. 19

STED: Cinemateket, Gothersgade 55, 1123 København K

Latinamerika har leveret klædelige overraskelser gennem de senere år med film som ’Central Station’, ’…Og din mor’ og ’Øjnenes hemmelighed’. Film, der både havde intens lokal forankring og opnåede global succes.


TID: Fredag d. 8. juni kl. 19

STED: Cinemateket, Gothersgade 55, 1123 København K

Latinamerika har leveret klædelige overraskelser gennem de senere år med film som ’Central Station’, ’…Og din mor’ og ’Øjnenes hemmelighed’. Film, der både havde intens lokal forankring og opnåede global succes.

Men man hviler ikke på laurbærrene i det spansk- og portugisisktalende sydvest. Tværtimod er der fortsat masser af lyst til at diskutere både normer, samfund og historie.

To film har dansk kolorit: Cuba er repræsenteret ved Theodor Christensens dokumentarperle ’Ella’, og Bolivia byder på værker af filmmageren Niels Boel.

Festivalen er lavet i samarbejde med ambassaderne for netop Chile, Venezuela, Mexico, Brasilien, Argentina, Cuba og Bolivia – og efter første visning af hver film byder den pågældende ambassade på vin og andet godt til ganen.

Denne aften byder på den mexikanske film “Spiral”:

Mændene er så meget i undertal i en mexicansk flække, at kvinderne selv må trække i Jesus- og farisæer-klunset ved det årlige korsfæstelsesoptog! Og nu rejser to mænd mere nordpå i jagten på en lysere fremtid: Santiago for at vinde sin elskede Diamantina, Macario for at hjælpe sin fattige familie.

Men da de vender hjem, er alt forandret. En både poetisk, seriøs og surreel fortælling om virkelige problemer. Reception den 8. juni.

Filmen vises også søndag d. 24. juni kl. 16.45.