Tid:

Sted:

Arrangør: N/A

LatinoFilm København: Impunity

TID: Torsdag d. 19. april fra kl. 20

STED: IBIS’ nye lokaler: Vesterbrogade 2B, 1.sal, 1620 København V

Kom og vær med til at indvie IBIS’ og dermed også Latino Films spritnye og flotte lokaler på Vesterbrogade 2.b ved Rådhuspladsen i centrum af København!


TID: Torsdag d. 19. april fra kl. 20

STED: IBIS’ nye lokaler: Vesterbrogade 2B, 1.sal, 1620 København V

Kom og vær med til at indvie IBIS’ og dermed også Latino Films spritnye og flotte lokaler på Vesterbrogade 2.b ved Rådhuspladsen i centrum af København!

Aftenens tema bliver Colombia, idet vi viser den prisbelønnede dokumentarfilm Impunity fra 2010 og efterfølgende sætter colombiansk cumbia musik i rotation på musikanlægget.

Aftenen vil blive kickstartet med et oplæg om paramilitære grupper og konflikten i Colombia af Sarah Brejnrod, som har lavet feltarbejde i Colombia efteråret 2011.

Herefter vises filmen Impunity (84 min) med en 10 min. pause halvvejs i filmen. Efter filmen vil der være colombiansk cumbia og mulighed for at nyde en ekstra øl eller få sig en lille svingom på IBIS’ nye terrasse.

Resumé: Filmen fortæller historien om den lange og smertefulde retssag, der finder sted i Colombia i begyndelsen af 2005. Retssagen er en del af den såkaldte retfærdigheds- og fredslov, som skal dømme medlemmer af paramilitære grupper for deres tusindvis af overgreb på civilbefolkningen. Retssagen går dog i stå undervejs, da økonomiske og politiske interesser i den paramilitære krig afsløres.

Arrangementet er GRATIS. Der er mulighed for at købe øl, sodavand, kaffe og popcorn til filmen. Overskuddet går til projektet “Madskolen” – en kokkeskole og restaurant i La Paz, Bolivia som IBIS støtter i samarbejde med Claus Meyer.