Tid:
Sted:
Arrangør: N/A
Mød kendt indisk forfatter – og hør raga
TID: Søndag d. 4. september, kl. 15
STED: Café og Rejseboghandelen Tranquebar, Borgergade 14 (hjørnet af Landgreven), 1300 Kbn K
Billetter: 70 kr. for medlemmer af Indisk Musikforening (Indian Music Society). Ikke-medlemmer 90 kr.
Det er priser i døren.
Der kan bestilles plads hos Annemette P. Karpen på tlf. 26 49 14 40.
TID: Søndag d. 4. september, kl. 15
STED: Café og Rejseboghandelen Tranquebar, Borgergade 14 (hjørnet af Landgreven), 1300 Kbn K
Billetter: 70 kr. for medlemmer af Indisk Musikforening (Indian Music Society). Ikke-medlemmer 90 kr.
Det er priser i døren.
Der kan bestilles plads hos Annemette P. Karpen på tlf. 26 49 14 40.
Eftermiddagens første del vil være en præsentation af forfatteren og hans engagement i Bhopal-katastrofen, som har dannet grundlag for romanens handling. Derefter vil Indra Sinha læse et stykke af romanen og blive stillet spørgsmål om den usædvanlige opbygning af historien og dens persongalleri. Annnemette Karpen er ordstyrer.
Efter en pause med kaffe, te, kager m.v. kan man købe bogen og få den signeret.
Næste programpunkt er en eftermiddagsraga med musikerne Morten Grunnet og Sandipan Chatterjee, der spiller på henholdsvis sitar og tabla.
Morten Grunnet har i 40 år helliget sig nordindisk klassisk musik og Chatterjee har i 20 år spillet tabla. Begge har opført talrige koncerter i Danmark og udlandet.
———
Om Indra Sinha:
Grunden til, at Indisk Musikforening præsenterer denne roman er – bortset fra at den er fremragende – at en af bogens hovedpersoner er en fremtrædende sanger, som underviser sine elever i sang og oplever verden fra sit eget musikalske univers.
Knud Mahler skrev i sin pressemeddelelse om romanen “Dyrets folk”:
“Denne store indiske roman blev tildelt Commonwealth Writers Prize og shortlistet til Man Brooker Prize. Det forstår man godt, når man har læst den. For i hovedpersonen “Dyret” møder vi en af de mere usædvanlige og mindeværdige personer i verdenslitteraturen.
Som lille blev han forkrøblet som følge af et stort giftudslip, og nu – knap 20 år efter – guider han på alle 4 læseren gennem sin verden, som er befolket af galninge, bjergsomme småhandlende, idealister, korrupte embedsmænd og politikere – og helt almindelige slumboere, der blot kæmper for at overleve.
Dette store og brogede univers får vi formidlet i Dyrets optik: Råt og usentimentalt, pragmatisk, men også forhåbningsfuldt – med en grundtone af forløsende humor”.