Tid:
Sted:
Arrangør: N/A
Offentlig høring om kastediskrimination
TID: Mandag d. 29. oktober kl. 16.00 – 18.30
STED: Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), Strandgade 71, Christianshavn, København K.
Kastediskrimination er et menneskeretsproblem, der på verdensplan berører 260 millioner, som ofte befinder sig på samfundets bund.
TID: Mandag d. 29. oktober kl. 16.00 – 18.30
STED: Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), Strandgade 71, Christianshavn, København K.
Kastediskrimination er et menneskeretsproblem, der på verdensplan berører 260 millioner, som ofte befinder sig på samfundets bund.
Alene i Indien er der over 200 millioner kasteløse ”dalitter” – eller “urørlige” – som er udsat for denne form for diskrimination.
Danmark har spillet en fremtrædende rolle i godt ti års bestræbelser på at placere bekæmpelse af kastediskrimination på verdenssamfundets dagsorden.
I lyset af regeringens nye rettighedsbaserede udviklingsstrategi ser Dalit Solidari-tetsnetværket imidlertid en oplagt mulighed for et styrket dansk engagement i den betændte sag.
Under høringen vil den prisbelønnede filmmager og menneskerets-forkæmper, Stalin K, kommentere kortfilmen ”Vi er ikke urørlige”, der viser illustrative eksempler på kastediskrimination i Indien, Nepal, Pakistan, Bangladesh og Yemen.
Filmen er produceret af det Internationale Dalit Solidaritetsnetværk (IDSN) og baseret på videomateriale fra dalit-aktivister og Stalin K’s egen prisbelønnede film ”India Untouched”.
Asha Kowtal, en prominent forkæmper for kasteløse kvinders rettigheder, vil give sit bud på, hvorfor det ikke er lykkedes at gøre en ende på kastediskrimination i Indien, selv om der findes omfattende lovgivning på området.
Katia Chirizzi fra FN’s Højkommissariat for Menneskerettigheder (OHCHR) vil dele ud af sine erfaringer fra Nepal, hvor OHCHR’s dav. kontor arbejdede med bekæmpelse af kastediskrimination.
Repræsentanter for en række af DSN-DK’s medlemmer, herunder Folkekirkens Nødhjælp, Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre og Dansk Institut for Menneskerettigheder, vil belyse problemet ud fra deres respektive organisationers perspektiv.
IDSN’s koordinator, Rikke Nöhrlind, fra verdenssekretariatet i København vil ligeledes analysere de internationale bestræbelser på at gøre en ende på et af verdens mest alvorlige menneskeretsproblemer.
IDSN lancerede tidligere i år en international facebook-kampagne under overskriften ”End caste discrimination”. Alle med interesse i emnet kan bakke op om kampagnen ved at klikke ’like/synes godt om’ på hjemmesiden www.endcaste.com
Høringen, der foregår på engelsk, er åben for alle, men grundet begrænset pladsantal bedes man tilmelde sig på e-mailadressen: [email protected]