Tid: 29/09/2023 08:00 til 29/09/2023 17:30
Sted: GRASP i Musicon, Roskilde
Arrangør: Udenrigsministeriets Oplysnings- og Engagementspulje og Roskilde Festival
OpEn på GRASP
Engagement har mange ansigter, og civilsamfundsorganisationer tester konstant nye metoder af i arbejdet med at skabe engagement i global udvikling. OpEn kan endnu en gang byde velkommen til et spændende program om inspirerende engagementsformer og mobilisering af dine målgrupper til dagskonference i forbindelse med GRASP 2023 i Musicon, Roskilde.
Vi har fundet de mest aktuelle cases, førende forskere og internationale navne inden for civilsamfund og mobilisering og samlet dem i et program, der giver dig inspiration, nye idéer og indsigt i aktivismens nyeste metoder.
OpEn x GRASP præsenterer fredag den 29. september 2023 følgende program:
OpEN morgenmøde: Mød MoFA og andre aktører fra OpEn-netværket og få indblik i highlights og trends fra OpEn 2022-puljen.
Kampen om opmærksomheden: Kan dokumentaren være et aktivistisk værktøj til at skabe engagement og debat om de stærke og vigtige historier fra verden? Og hvordan undgår vi at pynte på sandheden i kampen om opmærksomheden?
Kumi Naidoo and the concept of ‘Artivism’ (ENGELSK): SUPERTANKER: Vi er stolte af at kunne præsentere klima- og menneskerettighedsaktivist og tidligere CEO for Greenpeace International og tidligere generalsekretær for Amnesty International, Kumi Naidoo, som hovedtaler på GRASP 2023 i samarbejde med OpEn.
The recipe of engagement (ENGELSK): Hvordan skaber vi engagement blandt unge i en verden præget af nyhedsangst og passivitet? Sir Geoff Mulgan, professor ved University College London, aktuel med bogen ”Prophets at a Tangent – How Art Shapes Social Imagination” gæster GRASP som hovedtaler og flankeres af tre stærke praksiseksempler fra organisationerne Roskilde Festival, Museum for the UN og Røde Kors.
Frokost, kaffe og te er inkluderet og derudover får du rig mulighed for at mødes med samarbejdspartnere, kolleger og netværk. Du får desuden adgang til det fulde program for GRASP 2023.