Tid:

Sted:

Arrangør: N/A

Oplysningsmarathon: Fokus på Vestafrika – musik, foredrag og madboder

Tid: Søndag d. 29. maj kl. 12 – 22

Sted: VerdensKulturCentret, Nørre Allé 7 (ved Sankt HansTorv), Nørrebro, Kbn. Tlf. 82 20 51 40


Tid: Søndag d. 29. maj kl. 12 – 22

Sted: VerdensKulturCentret, Nørre Allé 7 (ved Sankt HansTorv), Nørrebro, Kbn. Tlf. 82 20 51 40

Dagen skal bidrage til, at flere får kendskab til, hvordan livet tager sig ud i Vestafrika. Med foredrag, film, musik, dialog og en masse andre aktiviteter vil den brede befolkning få mulighed for et bedre indblik i, hvordan det er at leve i de 17 lande, der tilsammen kaldes Vestafrika, i en tid, da verdens fattigste region for alvor trænger til at blive sat på dagsordenen.

Når man siger Vestafrika, siger man også musik! En perlerække af musikere har sagt ja til at støtte Fokus på Vestafrika.

Der bliver også rigeligt at gøre for de små, der kan komme til workshop med Sylvester Agbedoglo og lære at spille på vestafrikanske trommer og opføre en koncert for forældre og resten af publikum.

Det bliver en lang dag, så mad må der til. Vestafrika står Thomas Randsøs hjerte meget nær. Han har rejst meget i Guinea og har ladet sig inspirere af den rige madkultur, der udfolder sig i den tidl. franske koloni.

Denne viden stiller han gratis til rådighed på en dag, hvor også gryderne kommer i kog med et udvalg af specialiteter fra Vestafrika tilsat et særligt touch af magi – eller måske intuitiv opskriftsanarki, som Thomas sætter i højsæde.

Menuen står om dagen på grillet kylling og bananspyd med spinat og dadel/ingefær chutney i baguette.

Om aftenen kan vi friste med oksegryde med kartoffel, banan, kikærter, tomat, jordnød, abrikos, spidskommen, koriander og chili, samt fladbrød.

PRIS: Deltagelse mellem kl. 12 og 17 er gratis, middag samt billet til alle aftenens koncerter koster 80 kr.

PROGRAM

12 – 12.15
Velkomst ved Ulrik Fredslund – Formand Living Village NGO

12.30 – 13
Monique Alexis – Institut for Menneskerettigheder

13 – 14
Sylvester Agbedoglo Musik – Børn i Togo – Afrikanske trommer

14 – 14.30
Mette Marie Yde – Genbrug fra syd – Mellemfolkelig Samvirke

14.30 – 15.30
Moussa Diallo Rainbow Project – Children

15.30 – 16
Arne Kjærgaard – Foredrag om Genbrug fra Syd

16 – 17.15
Musik – Sange fra Broen featuring:
Verdens Sirener – beat it thursdays – Tahir ‘Tatrix’ Dalager – Balthasar
Mund de Carlo – Asil Alkhaldi – Flamencoværkstedet – Aïda – Broens Nørrebrokor

17 – 19
Der serveres afrikansk mad fra de rygende gryder – KOK: Thomas Randsø

18 – 19
Alain Apoloo

19 – 20
Ensemble Münchhausen Afrikansk Suite

20 – 20
Basiro Suso – Solo Kora

20.45 – 21.30
Pierre Dørge New Jungle Orchestra & Ayi Solomon

21.30 – 22 Ayi Solomon – Solo

UDSTILLERE
* Masangas Venner: Sierra Leone
* Computer Aid to Ghana: Ghana
* Karambenor: Senegal
* Cykler til Senegal
* Genvej til udvikling
* Rainbow Caravan Projekt: Mali
* Dansk-Algiersk Venskabsforening: Algeriet
* Mellemfolkeligt Samvirke
* Danafrika Kultur: Guinea
* African Footprint
* Sct. Georgs Gilderne: Gambia
* Living-village: Guinea
* Multicenter Syd

Yderligere oplysninger hos:
Ulrik Fredslund-Andersen, generalsekretær, Living-Village.com
e-mail: [email protected] eller tlf.: 23 26 93 66 / 44 44 44 80

Fokus på Vestafrika er arrangeret af Living-Village i samarbejde med VerdensKulturCentret og de mange deltagende organisationer og enkeltpersoner, der støtter op om dagen.

OM LIVING VILLAGE
Living-village er en privat organisation (NGO), der arbejder på at forbedre forholdene for fattige i den nordøstlige del af Guinea i Vestafrika. Vi mener, at alle bør have adgang til uddannelse og de mest grundlæggende sundhedsydelser.

Living-village blev dannet i 2007. Vi har primært arbejdet i landsbyen Kiniébakoro, hvor projektet startede i sin tid med et hospitalsbyggeri. Alle projekter er baseret på lokale initiativer.