Tid: 18/04/2024 18:30 til 18/04/2024 21:00
Sted: Cafe Biografen, Amfipladsen 13, 5000 Odense C
Arrangør: Palæstina Film Festival og Cafe Biografen
Palæstina Film Festival – No Other Land (Odense)
Palæstina Film Festival præsenterer dokumentaren No Other Land, om nedrivning af palæstinenseres huse, og om venskabet mellem en israeler og en palæstinenser. Filmen har sat sindene i kog, især efter at den vandt dokumentarprisen ved årets Berlinale, men den er samtidig blevet meget populær.
No Other Land fortæller om den unge palæstinenser Basel, der hele sit liv har dokumenteret, hvordan israelske myndigheder hjælper bosættere med ulovligt at overtage palæstinensisk land på Vestbredden. Han bliver venner med den israelske journalist Yuval. Det er et meget umage venskab, som dog giver et spinkelt håb om menneskelighed.
Efter filmen taler Lars Erslev Andersen, seniorforsker ved DIIS. Han vil forklare baggrunden for, hvad der sker i filmen og sætte det i perspektiv i forhold til de nuværende begivenheder.
Arabisk og hebræisk tale, engelske undertekster.
Billetter: cafebio.dk