Tid: 29/09/2024 12:00 til 29/09/2024 17:00

Sted: Musikhuset Aarhus

Arrangør: Palæstina Film Festival

Palæstina Kulturdag i Aarhus

Oplev Isam B og Omar Marzouk på scenen i Musikhuset Aarhus – ved Palæstina Kulturdag.
Denne dag forvandles foyeren i Musikhuset Aarhus til et farverigt og sprudlende samlingspunkt for palæstinensisk kultur, kort sagt: Palæstina set gennem kunstens og kulturens øjne.

Dagen byder på en spændende palet af kunstneriske udtryk og kulturelle oplevelser fra og om Palæstina: Autentisk palæstinensisk mad, levende musik, digte, teaterforestilling, kunst, oplæg og udstilling om Palæstinas kulturhistorie samt meget mere. Der vil være boder, hvor man kan købe produkter fra og om Palæstina – nogle af dem direkte fra Vestbredden.
Arrangementet er for hele familien, det er gratis og åbent for alle.

Palæstina Kulturdag støttes økonomisk af Aarhus Kommune og Gellerup Art Factory.