Tid:

Sted:

Arrangør: N/A

Rettigheder for seksuelle mindretal og dansk bistand

Rettigheder for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner er et emne, som i stigende grad indtager en plads i de politiske debatter og kampe i mange dele af verden.

I den senere tid har der været opmærksomhed omkring Uganda i forbindelse med et lovforlsag, der kriminaliserer homoseksualitet – i værste fald med dødsstraf som følge. Det vil et panel debattere og det sker:

Tid: Torsdag den 26. august 2010 kl. 17 – 19

Sted: Møderiet hos Mellemfolkeligt Samvirke, Fælledvej 12, Nørrebro Kbn

Gratis adgang

Arrangører:
LGBT Danmark (Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner), Mellemfolkeligt Samvirke, Amnesty Danmark og AIDS-fondet

Debat med:

* Helle Jacobsen, kampagneleder i Amnesty International
* Henriette Laursen, direktør for AIDS-Fondet
* Trine Pertou Mach, forkvinde for Mellemfolkeligt Samvirke
* Jacob Schioldan, Global South gruppen i LGBT Danmark

Uganda aktualiserer en problemstilling, som skaber store udfordringer for rettighedsarbejde såvel som for udviklingsarbejde i de lande, hvor Danmark er aktiv med udviklingsbistand. Nemlig den, at man oplagt må tage afstand fra den diskrimination og forfølgelse, der foregår af homoseksuelle.

Men hvordan gør man det, når der i de konkrete lande er massiv modvilje mod homoseksualitet? Så massiv, at det bliver en politisk dagsorden, som politiske aktører kan bruge til at profilere sig selv på.

Er det via “stille diplomati” eller råben højt, at man tackler problemstillingen? Skal man kun samarbejde med organisationer, der respekterer retten til f.eks. at være homoseksuel?

Skal man trække sig helt ud af landene eller tie for at kunne gennemføre sine udviklingsprojekter uden problemer?

Det er nogle af de vigtige og alvorlige spørgsmål, der trænger sig på.