Tid:
Sted:
Arrangør: N/A
Sanse Salonen
TID: Lørdag d. 29. oktober kl. 13-16
STED: Carlsberg Museum, Valby Langgade 1, 2500 Valby
TID: Lørdag d. 29. oktober kl. 13-16
STED: Carlsberg Museum, Valby Langgade 1, 2500 Valby
I slutningen af oktober, hvor det kolde efterår for alvor har lagt sig over Danmark, inviterer CARE 400 mennesker inden for på Carlsberg Museum til en varm dag med sanselig forkælelse. I de overdådige lokaler i Valby, hvor blandt andet P.S. Krøyer pryder væggene, vil der være kulturelle indslag, der forkæler både ører, øjne, mund og hjerne.
Hanne-Vibeke Holst, Kirsten Hammann og Jacob Holdt
På dagen kommer Hanne-Vibeke Holst og fortæller om sin nye bog ‘Undskyldningen’, der ellers først udkommer den 3. november. Det samme gør Kirsten Hammann, der er aktuel med bogen ’Se på mig’.
Derudover kommer fotograf og foredragsholder Jacob Holdt og viser billeder fra en af sine mange spændende rejser, ligesom man vil få mulighed for at opleve sociolog og trendrådgiver Emilia van Hauen, der kommer og holder foredragene ’Får jeg sex i de her sko?’ og ‘Sandwichgenerationen’. Endelig vil det også være muligt at møde Susanne Larsen, der er præsident i Dansk Røde Kors og bestyrelsesmedlem i CARE, samt skodesigneren og iværksætteren Ulla Hentze.
Musik af DJ Rosa Lux samt øl- og brødsmagning
Arrangementet vil også få besøg af én af landets mest bookede DJs, Rosa Lux, som i maj 2011 udgav sit første album ‘Monsters’. Hun vil spille stemningsmættet musik fra klokken 13 til klokken 16, hvor eventet slutter.
Dagen byder også på en utraditionel, gastronomisk oplevelse. I samarbejde med Carlsberg og Reinh. van Hauen-bagerierne vil man nemlig kunne deltage i en interessant ølsmagning, hvor øl og brød komplementerer hinanden.
Endelig vil man også kunne blive vist rundt i Carl Jacobsens private bolig, der ellers normalt er aflukket for offentligheden.
Entré: 300 kr., 100 kr. for støttemedlemmer af CARE
Læs mere om arrangementet og tilmeld dig her. Frem mod dagen, den 29. oktober, vil yderligere et par navne blive annonceret.