Tid:
Sted:
Arrangør: N/A
Seminar: Danske virksomheder som udviklere i u-landene
TID: Torsdag d. 29. november kl. 17 – 21
STED: Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33, Københavns havnefront, 1780 Kbn V
TID: Torsdag d. 29. november kl. 17 – 21
STED: Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33, Københavns havnefront, 1780 Kbn V
Danske virksomheder spiller en voksende og ikke uvæsentlig rolle i udviklingsprocessen i mange udviklingslande gennem deres ’normale’ kommercielle virke. Dvs. ikke kun gennem eventuel deltagelse i officielt støttet udviklingsbistand eller Corporate Social Responsibility (CSR) ’add-ons’.
Et mål i officiel udviklingsbistand er, at de lande, der støttes, på et tidspunkt bliver i stand at klare sig uden bistandsoverførsler. Et spørgsmål er så hvornår, der er momentum nok og hvad der kræves af de virksomheder, der engagerer sig på et tidligt tidspunkt – ’the early movers’.
Hundredvis af danske virksomheder er repræsenteret i udviklingslandene. Disse firmaer har potentielt stor indflydelse på landenes udvikling gennem deres investeringer, bidrag til skabelsen af et formelt arbejdsmarked og moderne virksomhedskultur, medarbejdertræning, teknologioverførsel, markedsintegration, osv..
Men hvordan afgør man hvornår noget er udvikling, hvornår det er udbytning, hvornår det bare er forretning, hvornår det skader mere end det gavner, hvornår det er både-og, hverken-eller, osv.. Bundlinjen set fra en udviklingsmæssig synsvinkel må være, at der skabes noget, som i rum og tid går udover de umiddelbare kommercielle transaktioner.
Arrangementet vil lade nogle af disse virksomheder komme til orde og prøve at se på udvikling fra en ny vinkel.
PROGRAM:
1. Introduktion med kontekst og analytisk overblik, Michael Wendelboe Hansen (CBS)
2. Tre virksomheder beretter om deres business koncept, hvordan de har håndteret ”udviklingsudfordringerne” og hvordan de mener de bidrager:
a. Novozymes (Anders Tuxen) – produktudvikling, produktion og markedsføring af biobrændsel målrettet mod fattige befolkninger i Mozambique
b. AP Møller (Majbritt Greve) – udbygning og drift af containerhavne i Vietnam, Nigeria, og Liberia
c. Pensionskassen for Børne- og Ungdomspædagoger (Leif Brask-Rasmussen) – investering af pensionsmidler i lokale private virksomheder i udviklingslande
3. Panel – baseret på den analytiske ramme og de konkrete eksempler vil paneldeltagerne kort trække generelle linjer samt hver stille ét spørgsmål til generel diskussion.
a. Rune Nørgaard (IFU) – investeringskriterier og projektevalueringsresultater
b. Michael Wendelboe-Hansen (CBS) – tendenser og langtidseffekter
c. Lars Koch (Ibis) – emnet set fra civilsamfundets side
4. Generel diskussion
Ordstyrer: Erik Blas fra Ulandsfagligt Selskabs bestyrelse.
Pris: Medlemmer af Ulandsfagligt Selskab: Gratis. Studerende 50 kr. Øvrige 250 kr.
Tilmeld dig på IDAs hjemmeside http://ida.dk/arrangementer på arr. nr.: 995875. Du kan også sende en mail til: [email protected], hvor du opgiver: arr. nr., navn, adresse, tlf. nr., e-mail, helst fødselsdato og oplysning om du er ingeniør eller ej. (Arrangementet er åbent for alle).