Tid:
Sted:
Arrangør: N/A
Seminar: Det danske EU-formandskab og EU’s landbrugspolitik
TID: Torsdag d. 12. april kl. 14 – 16
STED: Dansk Institut for Internationale Studier, Auditoriet, Strandgade 71, stuen, Christianshavn, 1401 København K
Under det danske formandskab står EU over for vigtige forhandlinger om reformer af den fælles landbrugspolitik, som skal gælde efter 2013.
TID: Torsdag d. 12. april kl. 14 – 16
STED: Dansk Institut for Internationale Studier, Auditoriet, Strandgade 71, stuen, Christianshavn, 1401 København K
Under det danske formandskab står EU over for vigtige forhandlinger om reformer af den fælles landbrugspolitik, som skal gælde efter 2013.
Den store udfordring ligger i at nå til enighed om, hvordan man skaber en bæredygtig og konkurrencedygtig europæisk landbrugspolitik, som kan bidrage til eksempelvis højere beskyttelse af klima og miljø.
Samtidig med dette kæmper Europa med hårde spareplaner og stagnerende økonomiske vækstrater, og reformer af den fælles landbrugspolitik hænger derfor også tæt sammen med forhandlinger om både EU’s vækststrategi, Europa 2020, samt EU’s budgetramme for 2014-2020.
Seminaret stiller skarpt på de kommende forhandlinger. Hvad er de største udfordringer med EU’s fælles landbrugspolitik? Hvilke reformer er realistiske og ønskværdige: Skal landbrugsstøtten omlægges – og hvordan? Skal nationale støtteordninger være tilladte?
Hvordan skaber EU en forbedret sammenhæng mellem landbrugspolitikken samt andre politikområder som handel og udvikling? Og hvordan ser forhandlingsklimaet ud efter Lissabontraktaten er trådt i kraft, og Europa-Parlamentet har fået større medindflydelse?
Seminaret er en del af en række seminarer, som sætter fokus på de vigtigste emner på det danske EU-formandskabs dagsorden. Formålet med seminarerne er at kombinere viden fra både forskere og praktikere for på denne måde at levere et grundigt og opdateret perspektiv på de forskellige politikområder. Seminarerne er støttet af Europa-Nævnet.
Talere:
– Carsten Daugbjerg, professor, Fødevareøkonomisk Institut (LIFE), Københavns Universitet
– Mariann Fisher Boel, tidl. dansk EU-kommissær med ansvar for landbrug og udvikling af landdistrikterne
– Christel Schaldemose, medlem af Europa-Parlamentet, Socialdemokraterne
– Mette Buskjær Christensen, videnskabelig assistent, DIIS
Program:
14.00-14.10: Introduktion; Mette Buskjær Christensen, videnskabelig assistent, DIIS
14.10-14.35: Reformer af EU’s landbrugspolitik: Hvor er vi kommet til − og hvor skal vi hen?; Carsten Daugbjerg, professor, Fødevareøkonomisk Institut (LIFE), Københavns Universitet (KU)
14.35-14.50: Kommentarer og perspektivering; Mariann Fisher Boel, tidl. dansk EU-kommissær med ansvar for landbrug og udvikling af landdistrikterne
14.50-15.05: Kaffepause
15.05-15.25: Europa-Parlamentet: Hvilken vej for europæisk landbrug post-2013?; Christel Schaldemose, medlem af Europa-Parlamentet, Socialdemokraterne
15.25-16.00: Åben diskussion
Ordstyrer: Mette Buskjær Christensen, videnskabelig assistent, DIIS
Seminaret vil foregå på dansk.
Forud for seminaret vil DIIS publicere et Policy Brief om reformer af den fælles landbrugspolitik forfattet af Professor Carsten Daugbjerg, LIFE, KU.
Deltagelse er gratis, men tilmelding er påkrævet. Benyt den online tilmeldingsformular senest onsdag d. 11. april kl. 12.00.