Tid:
Sted:
Arrangør: N/A
Sitar & tabla koncert
TID: Tirsdag den 6. november kl. 18.30
STED: Rejseboghandelen Tranquebar, Borgergade 14 (hjørnet af Landgreven), 1300 København K.
Subrata De er født i Jamshepur og påbegyndte sin sitarundervisning allerede i syvårsalderen under ledelse af Shri Amarjet Singh og senere studerede han videre hos Suramani Bauri Bandhu Sethi i Bhubaneswar.
TID: Tirsdag den 6. november kl. 18.30
STED: Rejseboghandelen Tranquebar, Borgergade 14 (hjørnet af Landgreven), 1300 København K.
Subrata De er født i Jamshepur og påbegyndte sin sitarundervisning allerede i syvårsalderen under ledelse af Shri Amarjet Singh og senere studerede han videre hos Suramani Bauri Bandhu Sethi i Bhubaneswar.
Efter ti års intens undervisning, som gav ham alle den klassiske musiks grundlæggende elementer, tog han til Calcutta, hvor han lærte den finere og dybere del af den hindustanske musiktradition hos Pandit Manilal Nag. Denne mester indviede ham endvidere i Vishnapur gharanaen og fik Subrata til at beherske dhrupad, vadan, tankari alapang og gatkari med stor elegance.
Subrata udtrykker de forskellige følelsestilstande med et spontant musikalsk udtryk på sitaren. Hans spillestil har både dybde, resonans og følsomhed kombineret med lethed og spændstighed, som giver hans ragafortolkning alt det liv og farve som den enkelte raga fortjener. Han behersker improvisationens kunst til perfektion og formår at give den klassiske tradition liv.
Han har udgivet en lang række cd’er og er en vigtig kunstner ved indiske festivaler, radio og TV. I Europa har han optrådt i de fleste lande, desuden i Australien, Sydamerika, Sydafrika, Korea og Kina. Nu er Danmark et stop på en lang Europaturne.
Med sig har han tablaspilleren Saibal Chatterjee som er flittigt anvendt af indiske instrumentalister. Han er uddannet af Pandit Jnan Prakash Ghosand og faderen Shri Samir Kumar Chatterjee. Siden 1994 har han været tilknyttet All India Radio.
Saibal har akkompagneret de fleste toprangerende sangere, instrumentalister og dansere og har turneret i Europa, USA m.m. Senest har han medvirket ved Landscape Festival og Hessen Summer Festival i Tyskland og Groeningen Festival i Holland og for Sydwest Rundfunk og Frankfurt Radio. Han har også givet en lang række workshops og komponeret musik for forskellige tyske slagtøjsgrupper.
Pris: 90,-
Pris med medlemskort: 70,-
Bestil gerne billetter i forvejen hos Annemette fra Indisk Musikforening på 26 49 14 40.