Tid:

Sted:

Arrangør: N/A

Stort debatmøde om de politiske partiers udviklingspolitik

TID: Mandag den 26. marts kl. 15.30-18.00

STED: Festsalen på Københavns Universitet, Frue Plads 4, 1168 Kbh. K.

Gratis adgang og alle interesserede er velkomne

NGO FORUM og Danske Universiteters debatmøde tager i år udgangspunkt i, at Danmarks skal have endnu en ny strategi sin udviklingspolitik – blot to år efter den forrige, som dav. udviklingsminister Søren Pind (V) lancerede.


TID: Mandag den 26. marts kl. 15.30-18.00

STED: Festsalen på Københavns Universitet, Frue Plads 4, 1168 Kbh. K.

Gratis adgang og alle interesserede er velkomne

NGO FORUM og Danske Universiteters debatmøde tager i år udgangspunkt i, at Danmarks skal have endnu en ny strategi sin udviklingspolitik – blot to år efter den forrige, som dav. udviklingsminister Søren Pind (V) lancerede.

Den nye minister, den radikale Christian Friis Bach, har skrinlagt denne strategi og vil have sin egen.

Han vil også skrotte den 40 år gamle “grundlov” for bistanden og have en hel ny vedtaget inden sommerferien (lovforslaget fremsættes 29. marts).

Hvad er det den nye strategi kan, som den gamle ikke kunne?

Hvilken betydning vil vægten på en rettighedsbaserede tilgang få for den bilaterale og multilaterale bistand? Hvor er de sociale sektorer blevet af i dansk bistand?

PROGRAM

15.30 – 15.35
Velkommen ved Vagn Berthelsen (formand for NGO FORUM) og professor Flemming Konradsen (Danske Universiteter)

15.35 – 15.45
Oplæg fra udviklingsminister Christian Friis Bach (R)

Hvad er nyt i strategioplægget for dansk udviklingssamarbejde?
Hvordan vil ambitionen om at gøre rettighedsbasering til ny overligger udmønte sig konkret?
Hvilke prioriteringer er foretaget (hvad er fjernet, hvad er kommet til og hvorledes vil arbejdet med de sociale sektorer blive realiseret)?
Hvilke konsekvenser får rettighedsbaseringen for forholdet mellem bi- og multilateral bistand?

15.45 – 16.25
Korte oplæg fra partierne:
Jakob Ellemann-Jensen (V)
Poul Nielson (S)
Rasmus Jarlov (K)
Christian Juhl (EL)
Niels Westy Munck-Holbek (LA)
Jens Henrik Thulesen Dahl (DF)
Lone Loklindt (R)

Journalist og forfatter Mette Holm er ordstyrer og vil med skarpe spørgsmål styre debatten og udfordre oplægsholderne.

Hvad skal dansk udviklingsbistand opnå og hvilken betydning vil den store vægt på rettigheder og den rettighedsbaserede tilgang have?
Hvilke visioner har partierne for udmøntningen af den nye strategi?

16.25 – 16.45
Spørgsmål og debat

16.45 – 17.05
Pause

17.05 – 18.00
Spørgsmål, debat og opsamling


Mødet er åbent for alle interesserede – forskere, studerende, NGO-aktivister og andre.

BEMÆRK: Tilmelding er ikke nødvendig.

Man kan følge optakten til debatten på http://udviklingsdebat.dk og her stille sine egne spørgsmål.

Debatmødet sendes live på nettet via http://udviklingsdebat.dk