Tid:
Sted:
Arrangør: N/A
Sudan og Sydsudan: Perspektiver for fjendskab, fællesskab og fremtid i verdens nyeste stat
TID: Torsdag d. 1. december kl. 14-16
STED: Dansk Institut for Internationale Studier, Auditoriet, Strandgade 71, stuen, Christianshavn, 1401 København K.
2011 blev året, hvor Sydsudans langvarige løsrivelseskamp fra regeringen i Khartoum bar frugt. Efter årtiers borgerkrig fik Sydsudan selvstændighed ved en højtidelig og festlig ceremoni den 9. juli 2011 i hovedstaden Juba.
TID: Torsdag d. 1. december kl. 14-16
STED: Dansk Institut for Internationale Studier, Auditoriet, Strandgade 71, stuen, Christianshavn, 1401 København K.
2011 blev året, hvor Sydsudans langvarige løsrivelseskamp fra regeringen i Khartoum bar frugt. Efter årtiers borgerkrig fik Sydsudan selvstændighed ved en højtidelig og festlig ceremoni den 9. juli 2011 i hovedstaden Juba.
Det nye land er dog født med massive politiske, udviklings- og sikkerhedsmæssige problemer, hvis løsning kræver langt mere end symbolske handlinger. Sydsudan er et af verdens allerfattigste lande med en meget svag fysisk og institutionel infrastruktur.
I mange områder er befolkningens tillid til de nye myndigheder lav. Samtidig er striden med Sudan ikke slut. De olierige grænseområder og det særligt omstridte Abyei er fortsat kilde til konflikt. I juni 2011 indsatte FN en midlertidig fredsbevarende styrke i området for at overvåge situationen og forhindre overgreb på civilbefolkningen.
Hvilken rolle spillede det internationale samfund i den udvikling, der førte til delingen af Sudan? Hvordan vil det fremtidige naboskab udvikle sig i lyset af de stadig åbne konflikter ikke blot mellem nord og syd, men også internt i de to lande? Hvad betyder udviklingen for regionen og Afrika i almindelighed? Hvilke krav og forventninger har befolkningen, nabolandene og det internationale samfund til den nye stat? Hvilke ressourcer kan regeringen i Juba trække på i bestræbelserne på at omsætte den formelle uafhængighed til reel selvstændighed? Hvilke muligheder og interesser har et land som Danmark i at bistå udviklingen?
Talere:
Torben Brylle, EU’s Særlige Repræsentant i Sudan 2007-2010
Nils Carstensen, seniorrådgiver, Folkekirkens Nødhjælp
Agyedho Otwhonh Bwogo, konsulent
Anders Tang Friborg, souschef, Udenrigsministeriet
Louise Riis Andersen, projektforsker, DIIS
Program:
14.00-14.05: Introduktion; Louise Riis Andersen, projektforsker, DIIS
14.05-14.20: Magt og afmagt: De internationale aktørers rolle i fred og konflikt i Sudan; Torben Brylle, EU’s Særlige Repræsentant i Sudan 2007-2010
14.20-14.45: Sydsudaneserne selv: Hvad forventer de og hvad byder de ind med?; Nils Carstensen, seniorrådgiver, Folkekirkens Nødhjælp; Agyedho Otwhonh Bwogo, konsulent
14.45-15.00: Danmarks engagement i Sudan og Sydsudan: Hvad gør vi, hvordan og hvorfor?; Anders Tang Friborg, souschef, Udenrigsministeriet
15.00-15.10: Kaffepause
15.10-16.00: Spørgsmål og debat
Seminaret vil foregå på dansk.
Deltagelse er gratis, men tilmelding er påkrævet. Benyt tilmeldingsformularen på hjemmesiden senest onsdag den 30. november 2011 kl. 12.00.