Tid: 06/06/2024 09:00 til 06/06/2024 10:00
Sted: DIPD, Nørregade 6, 3. sal. 1165 København
Arrangør: Dansk Institut for Partier og Demokrati, DIPD
Valg i Sydafrika – En chance eller en risiko for demokratiet?
Sydafrika skal til valg den 29. maj. En dag som også markerer 30-årsdagen for landets uafbrudte demokrati. Meningsmålinger viser, at Nelson Mandelas gamle frihedsparti for første gang står til at miste sit absolutte flertal. Spørgsmålet er, hvad et eventuelt regeringsskifte vil betyde for landets demokratiske fremtid?
Men her 30 år senere er forventninger endnu ikke indfriet. Sydafrika kæmper stadig med en dyb ulighed, udbredt korruption, en økonomi i knæ og enorm kriminalitet.
Nelson Mandelas gamle parti, African National Congress (ANC), har været ved magten siden det første demokratiske valg, men meningsmålinger antyder nu, at partier står til at miste flertallet og partiet vil for første gang nogensinde være nødsaget til at indgå i en koalition for at kunne fastholde regeringsmagten. Partiets popularitet er faldet netop på baggrund af den dårlige økonomi og sager om korruption internt i partiet.
DIPD har den 6. juni kl. 9 – 10 inviteret Thomas Mandrup, lektor på Forsvarsakademiet og professor ved Stellenbosch University i Sydafrika samt et politisk panel ind for at samle op på valgresultatet, så vi sammen kan debattere, hvad det kan betyde for landets demokratiske fremtid.
For hvordan reagerer en tidligere frihedsbevægelse, som har haft monopol på magten, hvis de efter 30 år skal videregive den?
Det politiske panel består af:
– Henrik Dahl, Udenrigsordfører for Liberal Alliance, næstformand for Det Udenrigspolitiske Nævn og EP-spidskandidat.
– Trine Pertou Mach, Udenrigs- og udviklingsordfører for Enhedslisten.
– Jeppe Søe, Udenrigs- og udviklingsordfører for Moderaterne.
– Maria Ladegaard, bestyrelsesmedlem hos DIPD og fhv. Landsformand for Venstres Ungdom.
Kom og vær med, når vi dykker ned i valgresultatet i Sydafrika.
Eventen kræver tilmelding, da der er begrænsede pladser.
Tilmeld dig her: https://dipd.dk/arrangementer/valg-sydafrika-chance-eller-risiko-demokratiet