Tid:

Sted:

Arrangør: N/A

Vil du være med til at opbygge dansk NGO-netværk for udvikling og økologi?

Vi lægger op til en workshop, der vil bestå dels af faglige oplæg om potentialerne for udbredelse af økologi i udviklingslande, dels af en fælles diskussion om, hvordan vi i fremtiden kan gøre brug af hinandens erfaringer og viden på området.

Workshoppen er åben for alle organisationer med interesse for økologi og udvikling samt alle medlemmer af Økologisk Landsforenings U-landsnetværk.


Vi lægger op til en workshop, der vil bestå dels af faglige oplæg om potentialerne for udbredelse af økologi i udviklingslande, dels af en fælles diskussion om, hvordan vi i fremtiden kan gøre brug af hinandens erfaringer og viden på området.

Workshoppen er åben for alle organisationer med interesse for økologi og udvikling samt alle medlemmer af Økologisk Landsforenings U-landsnetværk.

Tid: Lørdag den 18. juni, kl. 10.30 – 15.00

Sted: Økologiens Hus, Økologisk Landsforening, Silkeborgvej 260, Åbyhøj, Århus. Det tager ca. 20 minutter med bybus fra Århus Hovedbanegård til Økologiens Hus.

TILMELDING nødvendig af hensyn til forplejning:

Send en mail til Christina Udby Hansen: [email protected] – og gør det senest mandag d. 13. juni.

LØRDAGENS PROGRAM

10:30
Kaffe og brød: Velkommen og introduktion til dagen og alle fremmødte

10:45
Økologi og udvikling på globalt plan: Hvordan kan økologi bidrage til at brødføde verden? Ny viden inden for området præsenteres af ICROFS i samarbejde med Økologisk Landsforening.

11:10
Økologi og bæredygtighed på lokalt plan: Økologisk Landsforening har gode erfaringer med økologi-projekter i Uganda. Med afsæt i disse erfaringer diskuteres begrebet bæredygtighed; hvordan spiller økonomisk, økologisk, social og institutionel bæredygtighed sammen?

11:30 Strække-ben-pause

11:35
Eksempler på agro-økologiske metoder i konkrete projekter: 2 mindre indlæg på hver cirka et kvarter fra deltagende NGOer (endnu åbent)

12:05
Tanker om netværk af NGO’er: Præsentation af igangværende kapacitetsopbyggende aktivitet for at få et netværk skabt: hvad kan vi få ud af det?

12:15 Frokost i solen og begyndende summen

12:45 Gruppediskussioner: Ønsker til et NGO-netværk for økologi og udvikling.

13:30 Plenum-opsamling

14:30 Kaffe og afsluttende debat: NGO-netværket fremover – hvem gør hvad?

15:00 Farvel

BAGGRUND FOR INITIATIVET

I 2010 gik U-landsudvalget i Økologisk Landsforening sammen med en lille flok danske NGO’er med udviklingsprojekter i Syd. Vi havde en fælles vision om at etablere et NGO-netværk med fokus på agro-økologi. Ideen resulterede i en ansøgning til NGO-Forum.

Svaret kom som en sum penge samt en opfordring til at etablere et mere dybtgående forarbejde. Og her er vi lige nu. Vi vil gerne videreudvikle ideerne d.18. juni 2011 og håber på deltagelse fra små og store NGO’er, der:

(1) Arbejder med udvikling i u-lande
(2) Samarbejder med organisationer i u-lande, der enten direkte eller indirekte har at gøre med landbrug, blandet land-skovbrug, havebrug etc. Det behøver ikke kun at være produktion, men kan også være forarbejdning, afsætning, kapacitetsopbygning mv.
(3) Har interesse i forvaltning af naturressourcer, biodiversitet, energi, tackling af klimaforandringer etc.
(4) Har interesse i udvikling af såvel metodiske redskaber som af organisationer

NGO-NETVÆRKET

Som udgangspunkt tænker vi, at netværket kan fungere indenfor 3 store felter:

A) Viden: udveksling på tværs af partnere i Nord og Syd samt inddragelse af forskellige aktører, herunder uddannelses- og forskningsinstitutioner;

B) Kapacitetsopbygning: udbredelse af redskaber og metodik til udvikling. Eksempelvis har Økologisk Landsforenings U-landsudvalg stor succes med Farmer Field Schools (FFS) i Uganda; et mark-skole-koncept, hvor humane og faglige ressourcer sættes i spil indenfor selvkørende grupper under ledelse af en facilitator.

C) Fortalervirksomhed vedrørende økologi i en bred betydning. Agro-Økologi relateret til organisationernes indsatsområder og de forskellige udviklingsaspekter, der arbejdes med.

ØKOLOGI I U-LANDE

Det er en myte, at økologi er en vestlig luksus, som forringer mulighederne for at mætte verdens fattige og sultne.

Tværtimod viser nyere forskning og forsøgsprojekter, at udbredelsen af økologiske dyrkningsmetoder i udviklingslandene kan være med til at bekæmpe sult og samtidig skåne miljøet, da der kan opnås højere udbytter og bedre jordbundsforhold end ved traditionel dyrkning.

Derudover er der påvist færre risici for mennesker, dyr og miljø, når der ikke anvendes pesticider. Dertil kommer mulighed for udvikling af fællesskabet i lokalsamfund, salg på lokale markeder og på eksportmarkedet.

U-LANDSUDVALGET

Økologisk Landsforening har de seneste 30 år arbejdet for udvikling af økologisk landbrug i Danmark.

U-landsudvalget vil gerne videreformidle erfaringerne fra dette arbejde ved at yde støtte til udviklingen af økologisk landbrug globalt og i u-landene, bl.a. gennem samarbejde med danske NGO´er, Danida og økologiske søsterorganisationer i u-lande.

U-landsudvalget er nedsat af U-landsnetværket, som består af omkring 50 medlemmer af Økologisk Landsforening med interesse i u-landsarbejde. Der er både landmænd, forbrugere, virksomhedsfolk, forskere, finansfolk og tidligere u-landsmedarbejdere med i U-landsnetværket, så der arbejdes ud fra et bredt sammensat kompetencefelt

hilsen
U-landsudvalget / Global Organic
Økologisk Landsforening / Organic Denmark