Tid:

Sted:

Arrangør: N/A

Workshop: Vejen til Partnerskaber for grøn dansk (eksport)vækst

TID: Tirsdag d. 19. juni, kl. 13 – 16

STED: IDA, Kalvebod Brygge 31-33, Københavns havnefront, 1780 København V


TID: Tirsdag d. 19. juni, kl. 13 – 16

STED: IDA, Kalvebod Brygge 31-33, Københavns havnefront, 1780 København V

I diskussionen om, hvordan vi skal forbedre salget til BRIK-landene (Brasilien, Rusland, Indien og Kina) og øvrige vækstøkonomier, er der ofte fokus på partnerskaber og systemeksport, hvor man leverer samlede løsninger fremfor salg af enkeltkomponenter, idet sidstnævnte selvsagt er meget vigtige i den samlede løsning.

DWF’s temamøde om den nye China-Europe Water Platform viste, at også når det drejer sig om at øge Danmarks muligheder på det kinesiske marked, ser mange et partnerskab som redskabet både til at trænge ind på dette marked og til at trække SMV’er (Små og Mellemstore Virksomheder) med ud på de mindre tilgænglige eksportmarkeder.

Ser man på realiteterne, er formaliserede partnerskaber omkring fremme af miljøteknologi i dag dog mere hensigten end vejen til vækst for produkter inden for miljøområdet.

Formålet med denne workshop er at komme nærmere på etablering af reelle partnerskaber. Vi ønsker at åbne for en diskussion af, hvordan man skaber de rette rammer for velfungerende partnerskaber.

Er partnerne villige til at indgå i forpligtende samarbejde på nye måder? Er man villig til at indgå et fællesskab, hvor man på kort sigt skal give noget, men på langt sigt kan vinde mere, fordi vi er fælles om at skabe store løsninger for fremtidens kunder på nye eksportmarkeder?

Foreløbigt PROGRAM:

– Velkomst v/Danish Water Forum
– Vand-partnerskaber: Innovativ Grøn Systemeksport (v/Miriam Feilberg, DWF), Indienspartnerskab (v/Jesper G. Dannisøe, DWF), Partnerskabet for genanvendelse af fosfor i spildevand og spildevandslam (v/Anke Oberender)
– Partnerskaber fra andre sektorer: Shredderpartnerskabet v/Jette Bjerre Hansen, Dakofa
– “Kontrakten som redskab til et godt partnerskab” v/Karsten Naundrup Olesen, SDU, Odense
– Virksomhedernes erfaringer med partnerskaber
– Oplæg til diskussion ved Miljøministeriet: Hvad kan vi opnå med partnerskaber, deres styrker og svagheder v/Lotte Kau Andersen
– Gruppediskussion og input til det videre arbejde med partnerskaber for fremme af dansk miljøteknologi

Mødet holdes inden for rammerne af projektet Innovativ Grøn Systemeksport og finansieres af Forsknings- og Innovationsstyrelsen.

Deltagelse er gratis, men tilmelding nødvendig til DWF: Hanne Berthelsen, e-mail: [email protected] og tlf. 45 16 90 38

TILMELDINGSFRIST er senest fredag d. 15. juni.