Kampala Street Fashion
50 kvindeportrætter fra Ugandas hovedstad
3.marts – 8.april 2018
Rundetårn
Købmagergade 52A
1150 KBH
Torsdag-mandag 10-18
Tirsdag-onsdag 10-21
Entré 25 kr.
Info: www.rundetaarn.dk
De kigger på dig, i det øjeblik du træder ind i rummet. Udfordrende. Legende. Stolte.
Uanset om de poserer med en kæk hånd i siden, med det ene ben selvbevidst skudt frem, eller smiler mere genert, lyser de 50 portrætter af vel- og kreativt klædte kvinder i Kampalas gader af stolthed og ejerskab.
”Det her er vores udstilling,” synes de at sige: ”Værsgo at komme ind.”
Billederne af de ugandiske kvinder – ja, fashionistaer burde man rettelig kalde dem – der i den næste måneds tid sætter kulør på Rundetårns hvide udstillingslokale, er en påmindelse om, hvad Afrika også er og har at byde på.
En tur ned ad Kampalas gader
Idéen til ’Kampala Street Fashion’ kom, da den danske økonom og designer Marie Visti Hansen efter seks år vendte tilbage til Uganda i 2016 og blev overrumplet over den kreativitet og selvbevidsthed, hun så i kvindernes måde at klæde sig. Og det var vel at mærke ikke de velhavende kvinder, men ganske almindelige kvinder, der ved at mikse gammelt og nyt, afrikansk og europæisk havde fundet deres helt eget udtryk, som de stolt viste frem i gadebilledet.
En række af billederne er blevet printet i hel figur og svæver en 20-30 centimeter over gulvet i midten af lokalet. Det er eminent tænkt, fordi det bringer dig helt ind på livet af og næsten i øjenhøjde med kvinderne.
Samtidig hænger de store billeder – der i øvrigt er printet på begge sider – på må og få, så du som besøgende må zigzagge ind og ud mellem dem og de andre gæster, hvilket giver en fornemmelse af selv at gå i Kampalas gader, hvor du må dreje dig for at få det hele med og selv spotte nye fashionistaer.
Et andet Afrika
Den modemæssige kreativitet og tendensen til at mikse udtryk og stilarter kan også findes i mange andre afrikanske storbyer, så for Afrika-kendere vil udstillingen måske ikke komme med ny information som sådan, men i stedet være et kærkomment gensyn med noget velkendt – det gør den absolut ikke dårligere.
For folk, der ikke har det store Afrika-kendskab, vil udstillingen derimod fortælle en anden historie fra kontinentet – én som vel at mærke ikke har at gøre med Afrika-classic historier om nød og elendighed. Som en gæst bemærker:
”Det er forrygende at se Afrika på den måde – man bliver i godt humør bare at af se på billederne.”
Mellem to genrer
’Kampala Street Fashion’ er en flot og vigtig udstilling, men den lander alligevel lidt uforløst et sted mellem mode- og portrætudstilling, fordi den prøver at være begge dele.
De to dele går hånd i hånd og er udstillingens styrke, men for at den sidste del skal lykkes, mangler der ganske enkelt mere information: Kvinderne er alle navnløse. Der er ingen tekst, der fortæller os, hvem de er, hvad de tænker, eller hvor de var på vej hen, da de blev fotograferet.
Var det en ren modeudstilling, ville det være ok. Fra modeverdenen er vi vant til, at modeller er objekter – hvem de er, er underordnet; det er tøjet, der er i fokus. Men portrætserier som for eksempel Humans of New York har imidlertid lært os, at vi kan komme et skridt tættere på personen – at der er en historie, og at det er den, der giver personen handlekraft og for alvor får os til at relatere os til billedet.
Selvom deres tøj og stil og attitude så absolut taler for dem og bestemt sender en stærk besked til beskueren, forbliver Kampalas kvinder alligevel (umælende) modeobjekter.
Åh, det er lidt en skam, fordi ’Kampala Street Fashion’ kan så meget og ville have været så fin og unik en mulighed for at bryde med årtiers dårlige vane med ikke at sætte navne på billeder af afrikanere.
Efter artiklens publicering har Marie Visti Hansen oplyst, at det hele tiden har været meningen, at kvindernes navne skulle på, men at processen blev forsinket, og at de kommer op hurtigst muligt.
Som det hele tiden har været planen, vil Jjumba Martin og Marie Visti Hansen desuden sende kvinderne deres eget portræt.
