Lars Zbinden Hansen skriver fra Lomé
Det er ikke forekomsterne af uran, naturgas og olie, der driver tuaregernes kamp for et selvstændigt Azawad i det nordlige Mali, men et spørgsmål om identitet og værdighed.
Det siger Mahmoud Ag Aghaly, der leder den politiske fløj af Den Nationale Bevægelse for Azawads Befrielse (MNLA på fransk) i et større interview med ugeavisen Jeune Afrique mandag.
Aghaly afviser kategorisk, at der ligger berigelsesmotiver bag tuareg-offensiven mod den maliske stat, der startede den 17. januar med angreb på byer og militærforlægninger i Azawad. Siden har kampene bølget frem og tilbage over det enorme ørkenområde i stadigt hårdere træfninger mellem de omkring 1.000 rebeller og det vestafrikanske Sahel-lands regeringshær.
”… Mange, især i de vestlige lande, tror, at det (forekom-sterne, red.) er målet for vores opstand, men det er totalt forkert. For os er det et spørgsmål om identitet og værdighed”, siger Aghaly.
Han sammenligner tuaregernes aspirationer med befolkningerne i Eritrea, Sydsudan og Øst-Timor, der kæmpede i årtier for selvstændighed.
Lige så resolut afviser Aghaly den maliske regerings anklager om, at tuaregerne samarbejder med den frygtede islamiske terrorgruppe Al-Qaeda i Islamisk Maghreb (AQIM) eller de grupper, der smugler narkotika op igennem Sahel og Sahara og dermed Mali.
”Jeg har sagt det før, og jeg gentager det: ”Vi har intet at gøre med AQIM, vi er ikke narkohandlere, vi er ikke banditter. For os, er den slags gerninger noget, der forurener vores territorium, og som bliver ved på grund af myndighederne i Bamako” (Malis hovedstad, red.)
“Mali selv bag narko-trafikken”
Narkohandlerne ”nyder godt af støtte fra allerhøjeste sted”, hedder det fra Aghaly, der med den beskyldning mod Malis regering appellerer til det internationale samfund om netop at støtte en selvstændig tuaregisk stat, så man få sat en stopper for forbrydelserne.
”Giv os uafhængighed, og I vil se. Så er det slut med AQIM, gidseltagning af vesterlændinge og narkohandel”.
Kun med selvstændighed kan tuaregerne gøre op med de mange problemer og samtidig sætte gang i udvikling i Azawad, som Mali har forsømt i over tredive år, siger Aghaly.
Han udelukke på MNLAs vegne nu ikke længere en dialog med ”Azawads nabolande” – og altså heller ikke med Mali, blot målet er en tuaregisk stat, og løsningen bliver endegyldig.
Nyhedsbureauet MISNA oplyser søndag, at de militære sammenstød i regionen fortsætter med uformindsket styrke. Senest har tuareg-rebellerne genindtaget to byer med næsten 1.000 kilometer mellem hinanden, nemlig Léré ved grænsen til Mauretanien og Inhalil tæt ved Algeriet.
De hårdeste kampe finder sted ved byen Tessalit – også nær den algirske grænse – hvor MNLA ifølge nyhedsbureauet har omringet en malisk militærbase.
Med våben fra Gaddafi
Tuaregerne har gjort oprør flere gange siden Malis uafhængighed fra Frankrig i 1960, og den seneste opstand er anført af en hård kerne tidligere lejesoldater, der kæmpede på Muammar Gaddafis side under den libyske borgerkrig.
Efter Gaddafis fald i oktober i fjor vendte de tilbage til Azawad og stiftede MNLA. Med sig havde de store mængder nye og kraftige våben fra de libyske lagre.
Azawad-området, der kæmpes om, udgør næsten halvdelen af Malis territorium og hele den nordlige del af Sahel-landet. Ifølge rebellernes hjemmeside (www.toumastpress.com) standser kampene ikke, før en tuaregisk stat er en realitet i de enorme regioner i Kidal, Gao og Timbuktu.
Hvor stort Mali er i dag illustreres af, at arealet udgør 1,24 millioner kvadratkilometer og det svarer til Frankrig, Tyskland og Italien lagt sammen.
Mali har henved 15 millioner indbyggere, hvoraf omkring 90 procent bor i den sydlige del.
Præsidentvalg som planlagt
Malis præsident Amadou Toumani Touré har i en radio-tale meddelt, at præsidentvalget den 29. april afvikles som planlagt, trods krisen med tuaregerne.
”Vi er vant til at tilrettelægge afstemninger under konflikter….. Nationen skal have valgt en præsident på en lovmæssig og legitim måde”, sagde ATT, som han kaldes.
Han gav dermed indirekte et nyt løfte om, at han vitterlig agter at træde tilbage efter to perioder på præsidentposten – modsat et vedholdende rygte, der har sammenlignet ATTs hensigter med så mange andre afrikanske statsledere, som har svært ved at give slip, når man først har fået magten.
Over 60.000 mennesker er fordrevet af kampene mellem Malis regeringshær og MNLA. En del af dem er tuareger, der er flygtet fra folkelige repressalier i bl.a. hovedstaden Bamako.
De store bevægelser af mennesker forværrer fødevaresituationen i Sahel-bæltet, der i forvejen er ramt af tørke. Over 12 millioner trues nu af en sultkatastrofe.
Interviewet med Mahmoud Ag Aghaly kan læses i sin helhed på www.jeuneafrique.com for 21.2.2012.
——————
Journalist Lars Zbinden Hansen korresponderer til U-landsnyt.dk fra Vestafrika. Han er bosat i Lomé i Togo.
Se også telegrammet
http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/21-02-12/grammyvindende-tinariwen-g-ster-k-benhavn-og-aarhu
