Hvis du bor på høvdingens jord, risikerer du at blive smidt ud. Og bor du på statens jord, koster det mange penge. For fattige bønder i Zambia er jordrettigheder et spørgsmål om liv eller død, hedder det i en artikel i Mellemfolkeligt Samvirkes seneste elektroniske nyhedsbrev torsdag.
Af Lena Vind-Andersen og Vibeke Vinther
Det er varmt, støvet og tørt på workshoppen i Chipata-distriktet i Zambias sydøstlige hjørne.
Men selv efter 6 timers uafbrudt møde er de 85 deltagere koncentrerede og aktive. De populære talere bliver hyldet med klapsalver, høje råb – og dans og sang til kvinden, der slår et slag for kvinders rettigheder.
Der er også god grund til at holde sig vågen. Det vigtigste punkt på dagsordenen er fattige bønders adgang til skøde på deres jord, ”et af de mest følsomme emner vi kan tale om her i Zambia,” som en af mødedeltagerne formulerer det. Men talt og diskuteret bliver der.
Jordrettigheder er et kompliceret emne i kobberlandet i det sydlige Afrika. Jorden administreres i 2 parallelle systemer: den statslige og den traditionelle jord.
Den statslige jord administreres af staten, kan lejes mod betaling og under forudsætning af, at man udvikler den til jordbrug eller bebyggelse.
Den traditionelle jord administreres af de traditionelle ledere, høvdingene. De tager ikke leje for jorden og stiller ikke betingelser for dens brug – til gengæld har de ret til at tage jorden tilbage, når de lyster.
– Høvdingen giver os jord, og han tager jorden fra os, hvis vores opførsel ikke behager ham. Hvis en kvinde bliver enke, har hun ingen rettigheder til jord. Både hun og børnene kan miste deres hjem, med mindre høvdingen giver dem tilladelse til at blive boende, forklarer Virgil Malambo fra Chipata District Farmers Association, der modtager støtte fra Mellemfolkeligt Samvirke.
Problemet for deltagerne i workshoppen i Chipata og de mange millioner andre bønder, der lever af jorden i Zambia, er derfor, at de ikke har nogen form for rettigheder over den jord, de gennem generationer har dyrket, levet og døet på.
Langt de fleste bønder lever på traditionel jord, der udgør mere end halvdelen af landet. De fleste har nemlig ikke råd til at betale leje for statslig jord. Men selv om høvdingene typisk udsteder et brev til de mennesker, de giver jord til, er dette brev ikke gyldigt i en retssal, hvis høvdingen beslutter, at jorden skal gives til nogle andre. Eller hvis staten finder mineraler på jorden og beslutter at udvinde dem.
Det betyder også, at der ikke gives kompensation, hvis man mister sin jord – det får man nemlig kun, hvis man har et skøde. Og skøder kan man kun få, hvis jorden er statsejet.
Men der er tegn på forandring. I formuleringen af den nye grundlov, der har været under udarbejdelse de sidste par år, arbejder en række NGOer for en ændring, der vil indebære, at høvdingene fortsætter med at administrere jorden – men at bønderne kan få skøder på den jord, de bliver tildelt, så den ikke kan tages fra dem igen. Hverken af høvdingen eller af staten.
Og så ønsker NGOerne oprettelse af lokale jordkomitéer, så høvdingen ikke er alene om at beslutte, hvem der får adgang til jorden.
For deltagerne i workshoppen i Chipata er det nye informationer. Både at grundloven skal skrives om og at man overhovedet kan udfordre de traditionelle magtforhold over jorden.
Tanken om at skulle ”sælge” de nye ideer til de traditionelle høvdinge vækker ikke udelt begejstring:
– Hvordan skal vi fattige kunne gå til høvdingen og sige, at vi nu skal have skøde på jorden. Han vil da grine af os, lyder det fra Tonga Suit, en 75 årig mand fra landsbyen Kauswe.
Andre deltagere har mere mod på ideen. De ønsker at arbejde sammen med de magtfulde høvdinge for at få ændret grundloven.
– Vi må sende nogle meget stærke mænd med høj autoritet for at få ham til at forstå, at en sådan ændring kan komme os alle sammen til gode. Men han skal have den samme information, som vi har fået her i dag. Mange høvdinge kender ikke til arbejdet med den nye grundlov, siger Markowani Sigmon fra landsbyen Mbenjele.
Diskussionen ruller, mens solen bager den røde jord uden for. Flere deltagere rejser sig ivrigt for at give deres mening til kende. Adskillige mener, at høvdingene aldrig vil gå med til sådan en ændring.
Men aftalen er i grunden ikke helt tosset for høvdingene. Hvorfor? Jo, at udstede skøder på jord i dag indebærer, at jorden automatisk vil overgå fra at være traditionel jord til at være statslig jord. Derfor frygter høvdingene, at de vil miste autoritet og status ved at have mindre jord at råde over.
Det nye forslag indebærer, at høvdingene også vil kunne udstede kollektive skøder til landsbyer – og at jorden i princippet forbliver under høvdingenes protektorat.
Ved workshoppens afslutning er skyggerne af de tavst betragtende børn uden for mødestedet ved at blive lange. Deltagerne er klar til en fælles beslutning. I grupper vil de kontakte de lokale høvdinge og sende en rapport til Chipata Farmers Association, der vil sørge for at sprede erfaringerne blandt deltagerne.
– Mødet er et trin i vores lokale arbejde med at få gjort folk bevidste om problemstillingen, og det kommer også til at føre til fortalervirksomhed på nationalt plan. Hvordan skal høvdingen kende til bøndernes ønsker, hvis de ikke samlet går til ham og fortæller om det? Og hvordan skal vi kunne ændre grundloven til fordel for de fattigste bønder og give dem adgang til skøder på deres jord, hvis vi ikke har høvdingene med?”, siger Virgil Malambo fra Chipata Farmers Association.
Chipata District Farmers Association (CDFA) har 400 individuelle medlemmer samt 150 små landbrugsgrupper som kollektive medlemmer. I gennemsnit har hver gruppe ca. 25 deltagere, så næsten 4.000 personer har glæde af de aktiviteter, CDFA arrangerer.
Zambia er programsamarbejdsland for Danida og modtager dermed betydelig dansk udviklingsbistand. Landet opnåede uafhængighed fra Storbritannien i 1964 og er demokratisk styret.
Se også www.ms.dk
