Nik Bredholt
Nik Bredholt (f. 1966) er Sekretariatsleder i Religion & Samfund (Resam).
Han har arbejdet med udvikling og nødhjælp de sidste 23 år, hvoraf de 13 er blevet tilbragt i udlandet med bopæl i Rom som Nødhjælpskoordinator for Caritas Internationalis, i Nairobi som Regional Nødhjælpskoordinator for CAFOD, og i London, som leder af nødhjælpskontoret i CAFOD.
Han har været Programchef i Danmission og derefter udsendt som Regionsleder i Afrika også for Danmission, og er aktiv i debatten om dialogarbejdet og religions rolle i samfundet.
Det er også godt, for arbejdet er ikke gjort med et lille kontor i Udenrigsministeriet. Så langt så godt, men spørgsmålet er, hvad det er, som regeringen skal være opmærksom på.
Kampen for tros og religionsfrihed skal også kæmpes på de store linjer. Dansk udenrigspolitik burde inddrage sådanne hensyn, og her er jeg ikke sikker på, at vi har samme forståelse.
Forfulgte kristne på dagsordenen
Naser Khader har positivt bemærket, at Præsident Trump satte kampen for forfulgte kristne på FN’s dagsorden ved generalforsamling i New York i efteråret. Det er fint, at han får nævnt det, men det er ikke fint, at Trumps politik i den grad gør livet svært for netop de kristne. Så kan det være, at han får en amerikansk præst frigivet fra fangenskab i Tyrkiet, men de store linjer tæller, og burde give anledning til overvejelser også i Danmark i forhold til, hvad vi mener, når vi siger, at vi gerne vil styrke religiøst udsatte grupper.
Et andet eksempel er USA’s anerkendelse af Israels annekteringen af Vestbredden. Det er en melding, som vil få konsekvenser, og hvor præsidentens politik har følger. I første række for palæstinenserne, men blandt dem, er der stadig mange kristne. Den evangelisk lutherske kirkes leder i Jordan og det hellige land, Sani Ibrahim Azar, har for nylig udsendt en anmodning om støtte fra alverdens religiøse samfund, som et modsvar til det amerikanske politiske kursskifte. USA’s holdning er en ringeagt for international lov, og flere bosættelser vil ganske givet lede til flere sammenstød med araberne og forøge den kristne eksodus fra det hellige land. Politikskiftet giver yderligere næring til den kritik, som ofte høres i Mellemøsten, at Vesten taler med to tunger, når der tales om menneskerettigheder. I den forbindelse er det relevant at huske, at kampen for tros- og religionsfrihed er en integreret del af en rettighedsbaseret tilgang.
Vi vidste godt at Irak-krigen ville få konsekvenser
Det handler heller ikke kun om Trump. Krigen i Irak i 2003 og dens følger, er nok den største katastrofe for kristendommen og en række andre religiøse minoriteter i Mellemøsten i nyere tid, og her vidste vi godt, at det ville få følger for minoriteterne.
Vi kan påvirke vores allierede og påpege, når den politik, der føres, har negative følgevirkninger for de religiøse mindretal, og vi skal være kritiske over for vores egne politiske mål. Danmark deltog også i krigen i Irak! De geopolitiske forhold er vigtige. Der burde være en mulighed for at vurdere større danske udenrigspolitiske tiltag ud fra, hvordan de vil påvirke religiøse mindretal, og det må en resolution om dansk indsats for tros- og religionsfrihed gerne indeholde
