Partnering for Green Growth and the Global Goals 2030 og er et netværk af lande, som blev annonceret af statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i forbindelse med FN’s generalforsamling i september 2017 med ambitionen om at fremkomme med konkrete løsningsforslag på FN’s verdensmål, kaldet SDG’erne (sustainable development goals).
Flotte rammer
Umiddelbart efter P4G-mødet er det svært ikke at være imponeret over perlerækken af politiske ledere, top-erhvervsfolk og unge iværksættere. Gennemført topprofessionelt og vanskeligt ikke at blive ramt af den entusiasme som prægede begivenheden.
Arrangementet var stort og havde flere parallelle sessioner og det er derfor vanskeligt, at give et fuldstændig indblik. Nedenstående er refleksioner med udvalgte nedslag.
Løkke ønsker aktion
Statsminister Lars Løkke Rasmussen var vært og skød arrangementet i gang med at fremhæve behovet for business unusual, hvis de globale udfordringer skal løses.
Statsministeren lukkede P4G-mødet med at bruge et Elvis citatet: Less conversation and more action, til at fastslå behovet for handling nu.
Selvom P4G er et dansk initiativ, med kongehusets aktive involvering, så er dette regeringens eller måske mere præcist Venstres initiativ, fordi det var vanskeligt at finde seniorrepræsentanter fra de andre partier.
Det er problematisk set i et bæredygtighedsperspektiv, for selvom P4G projektrammen går til 2022, så viser erfaringer fra tidligere projekter baseret på specifikke partier og/eller enkeltpersoner har haft kort levetid og sjældent videreføres, Anders Fogh Rasmussens Afrika Kommission er et eksempel herpå, selvom regeringsskiftet foregik inden for Venstre.
Kritik af P4G finansieret af bistandsmidler, men afrikanske iværksætter ønsker ikke bistand eller gør de…?
Størstedelen af de store medier har dækket P4G om end særdeles overfladisk.
Derimod har Dagbladet Information op til topmødet haft en indgående behandling og kritisk tilgang til P4G-initiativet og særligt finansieringen, fordi pengene hentes fra bistandsmidlerne. Altså fra indsatsen for verdens fattigste og endnu et eksempel på udhulingen af udviklingsbistanden, der kritiseres med udtalelser fra udviklingsforskere, ngo’er m.fl.
e tværtimod: Alle angreb den klassiske udviklingsbistand for at støtte de forkerte, nemlig magthaverne, som de unge afrikanere mente kun skaber problemer.
selv.
Hårdt presset, for deres udsendte vil ikke beskyldes for at lave medløber-interviews, erkendte flere af de unge behovet for institutionelle rammer og at disse er af vital betydning for erhvervslivets udvikling og her spiller staten en central rolle. De unge afrikanere udtalelser kan tolkes som udpræget mistillid til magthaverne.
Den private sektor og bæredygtig udvikling
P4G mantraet var, at den private sektor vil bæredygtig udvikling. På talelisten var en lang række prominente internationale og danske erhvervsledere og deres budskab var entydigt – vi vil og vi kan det, men vi kan ikke gøre det alene.
Min oplevelse, ikke kun fra dette møde, men også fra tidligere COP-møder, er at den private sektor vil omstilling og skriger på rammer, der kan dirigere udviklingen i en bæredygtig retning.
Flere talere fremhævede, at regeringerne er for dårlige til at skabe fælles betingelser i form af bindende internationale aftaler. Og at statslige interventioner i mange tilfælde modarbejder en bæredygtig udvikling.
I øvrigt skal det ikke glemmes, at erhvervsledere var tidligt ude, eksempelvis Rom-klubben med publikationen: ”Grænser for vækst”, tilbage i 1972, som italesatte problemerne i forbindelse med vores overforbrug og implicit talte for en bæredygtig udvikling, 15 år før begrebet blev opfundet!
En verden til forskel mellem danske erhvervsfolk ude og hjemme
for en bæredygtig udvikling, men delte hug ud til danske virksomheder. En af de unge afrikanere udtalte, at der er en verden til forskel på de danske erhvervsledere på P4G og andre internationale møder, og dem der arbejder i Afrika.
Som en unge kvindelig iværksætter udtalte: Her på P4G oplever jeg danske top-erhvervsledere som progressive og vi er helt på bølgelængde om målsætninger og hvordan vi opnår dem. Derimod er de udsendte danske erhvervsfolk jeg møder i Afrika grundlæggende anderledes og har en udpræget evne til at komme i dårligt selskab.
Hun mente, at der er en stor opgave med at uddanne danske erhvervsfolk til arbejde i Afrika og med afrikanere, men at det nok er vanskeligt, for danske erhvervsfolk sikkert ser Afrika som et meget lidt attraktiv arbejdssted og at det derfor kun er de ”dårligste” som rejser dertil.
Danmark har et godt renomme og danskerne imponerer
En af de garvede deltagere fremhævede, at Danmark har været et foregangsland og nævnte såvel Svend Aukens utrættelig indsats som de stærke faglige og sociale kompetencer især i de danske udenrigs- og miljøministerielle embedsapparater, men at Danmark på det seneste har tabt pusten.
Flere fremhævede og værdsatte at Danmark stadigvæk viser internationalt politiske lederskab i kampen for bæredygtighed, hvor FN har tabt momentum og ingen af de store lande for alvor påtager sig et internationalt lederskab.
I den store sydkoreanske delegation var der, når man skræller de diplomatiske høflighedsfraser fra, næsegrus beundring for danskernes opbakning og konkrete indsats for genanvendelse og vores affaldssorteringssystemer, vi vil gerne have borgere som danskerne, var budskabet.
Vækst og bæredygtig udvikling
Bæredygtig udvikling har fået en enestående status og det er umuligt at finde nogen, som ikke bakker op om bæredygtig udvikling. Derimod er det svært at skabe konsensus om praktiske initiativer, der er bæredygtige.
På P4G var udgangspunktet, at vækst og den private sektor er centrale forudsætninger for en bæredygtig udvikling. Netop diskussionerne omkring økonomisk vækst og bæredygtig udvikling var en af de største knaster i den oprindelig Brundtland-kommission, som i 1987 definerede begrebet ”bæredygtig udvikling”.
hvorvidt fortsat vækst er realistisk indenfor jordens biofysiske rammer. Det andet er relateret til de samfundsmæssige fordelingsmekanismer og måske endda omfordeling: Bliver alle ramt af den økonomiske vækst eller gavner den blot en lille elite?
På P4G blev der abonneret på en klassisk moderniseringsteoretisk forestilling om vækst som en nødvendighed og nedsivning til alle samfundsgrupper som en naturlig udvikling.
Rammer P4G de vigtigste SDG’ere?
De 17 verdensmål – en oversigt
Umiddelbart er det forståeligt, at der fokuseres på udvalgte områder, men hvorfor er netop disse mål valgt? Er det de vigtigste af SDG’erne?
Spørgsmålene forbliver ubesvaret, men alligevel bemærkelsesværdigt at mål 13 med klimaindsatsen ikke er blandt de udvalgte.
Ligesom at et andet af tidens vigtigste emne tabet af biodiversitet, som KU professor Carsten Rahbek kalder alvorligere end klimakrisen, også var fraværende fra dagsorden.
Debatter på P4G var primært fokuseret på urbane problemstillinger mens det rurale var nedprioriteret. Det på trods af, at hovedparten af de fattigste lever på landet samtidig med at de voksende bybefolkninger er stadig mere afhængige af landbrug, der skaber overskud, hvilket er en af de største udfordringer i Afrika.
Gro Harlem Brundtland var oplevelsen
Gro Harlem Brundtland er en levende bæredygtighedslegende og hun var på P4G-konferencen, hvor hun levede op til den status.
Hun mødte op i grønt, virkede frisk og var utrolig engageret. Derudover var det forfriskende med kvinde blandt de altdominerende talende jakkesæt. Når kønsbalance ikke blev helt absurd, så skyldes udelukkende, at der blandt iværksætterne var flest kvinder.
Gro stod for et af mine P4G højdepunkterne, da hun udspurgte to unge afrikanske iværksættere, om deres syn på største udfordringer for bæredygtig udvikling.
Især den unge etiopiske kvinde var stærkt udfordret, da hun på imponerende vis og i meget diplomatiske vendinger, prøvede at udtrykke en utilfredshed med landets myndighedsbetjening, fordi den virker hæmmende for bæredygtighedsinitiativer. Blandt tilhørerne var hendes præsident, fra et land hvor kritiske stemmer ikke værdsættes. Et ofte underbelyst aspekt af bæredygtighed.
P4G var en succes men konkrete initiativer var få
Der er næppe tvivl om at Lars Løkke Rasmussen er tilfreds med P4G. Han, Venstre, regeringen og Danmark fik vist sig flot frem med royalt stjernestøv.
Der er sat en proces i gang og det er en fjer i hatten, at Holland også har meldt sig ind i P4G-familien, med tydelig støtte fra både regeringen og den progressive del af deres erhvervsliv.
Den største overraskelse og det mest håndgribelige forsøg på konkret indsats til finansiering af bæredygtighedsindsatsen kom fra den japanske udenrigsminister, som fremsatte forslaget om at opkræve en (Tobin)skat på valuta-transaktioner.
Forslaget blev i korridorerne kritiseret som upassende og kontroversielt, men det japanske initiativ var et eksempel på netop den slags business unusual, som Lars Løkke efterspurgte i indgangsbønnen. Noget der virker helt nødvendigt i en situation, hvor den varme luft virker stadig mere kvælende.
Statsministeren fravalgte, i den afsluttende tale, at forholde sig til det japanske initiativ, måske er han ikke selv klar til business unusual, men det lyder både godt og rigtigt…
Stig Jensen er lektor ved Center for Afrikastudier ved Københavns Universitet.
