Det er aldrig sket før. FN’s generalsekretær nærmer sig sin udløbstid, han vil gerne fortsætte, der er ingen af de mest magtfulde lande, der så vidt vides er alvorligt utilfredse med ham, og så skal han måske alligevel igennem en ny ansættelsesprocedure.
Processen blev officielt skudt igang fredag den 5. februar, da formanden for FN’s generalforsamling, Volkan Bozkir fra Tyrkiet, og formanden for Sikkerhedsrådet i denne måned, den britiske FN-ambassadør Barbara Woodward, sendte en fælles opfordring til FN’s 193 medlemslande om at stille med kandidater, skriver AP.
Honduras’ FN-ambassadør, Mary Elizabeth Flores Flake, har også skrevet til alle landene og bedt dem indstille kvindelige kandidater.
Indtil videre er der kun en kendt kandidat, nemlig FN’s niende generalsekretær António Guterres, der i januar meddelte, at han gerne tager fem år til. Mange iagttagere regner med, at han vil få sin forlængelse uden de store problemer, sådan som man plejer at gøre, når der ikke lige er nogle af de permanente medlemmer, som har set sig alvorligt sure på generalsekretæren. Som en diplomat i Sikkerhedsrådet siger til netmediet Passblue:
“Enhver generalsekretær, der har overlevet Trump, fortjener en anden periode.”
Så måske sejler den tidligere portugisiske ministerpræsident igennem smult vande på sikker kurs mod en forlængelse 1. januar.
Åbenhed om kandidaterne
Men alt er ikke, som det plejer. Det har det ikke været siden danske Mogens Lykketoft var formand for Generalforsamlingen og var med til at skabe de største ændringer i procedurerne for valg af generalsekretæren nogensinde. I hvert fald for den indledende del af udvælgelsen, hvor kandidaterne skulle træde frem, alle medlemmer kunne læse deres CV’er, og kandidaterne deltog i offentlige høringer. Siden er det op til Sikkerhedsrådet, hvor de fem faste medlemmer har vetoret, at indstille til Generalforsamlingen, hvem det skal være. Og det foregår ved dybt hemmelige afstemninger – som alle ofte kender resultatet af i løbet af kort tid. Den del er der ikke ændret ved.
Man har tilsyneladende i sinde at gennemføre den nu åbne del af processen, selv om det måske bare er en forlængelse, det handler om. Det plejer at blive klaret på et enkelt møde i Sikkerhedsrådet, som på et tidspunkt meddeler, at generalsekretæren har fået fem år til. Sådan bliver det ikke i år – hvis der er andre, der melder sig på banen.
De skuffede
Som sagt, så er der mange, der regner med, at António Guterres kommer i mål uden de store problemer. Men der er også dem, der er skuffede. Det er kvinderne, det er østeuropæerne, og det er for eksempel menneskeretsorganisationen Human Rights Watch, der klandrer generalsekretæren for ikke at tale imod grove krænkelser af menneskerettigheder rundt omkring i verden. Og det er flere andre lande i for eksempel Afrika, der synes generalsekretæren har haft alt for travlt med at passe de store lande.
Kvinderne er skuffede, fordi alle sejl var sat i 2016 for at få valgt en kvinde, men forgæves. Kandidatfeltet talte syv kvinder og seks mænd, men i alle seks afstemninger i Sikkerhedsrådet var det Guterres, der fik størst tilslutning. Siden er det blevet diskuteret, om det er et tegn på, at den større åbenhed overhovedet ikke ændrer på noget som helst. Eller om det netop tyder på at processen virker, fordi Guterres klarede de offentlige høringer bedre end alle andre.
Østeuropæerne er skuffede, fordi det var deres tur. Uofficielt skiftes verdens store regioner til at besætte posten, og Østeuropa, der er en selvstændig gruppe i FN, har aldrig haft den. Til gengæld var det endnu en gang en vesteuropæer, der rykkede ind i hjørnekontoret på 38. etage i hovedkvarteret i New York. Vesteuropa har haft generalsekretær posten i flere år end nogen anden gruppe, og søger nu fem år til.
Hun kan slå António Guterres
Spørgsmålet er, hvem der kan slå Guterres, og om de vil stille op, nu da odds er i hans favør. Det kan en kvinde, hvis navn er blevet nævnt igen og igen lige siden 2016. Tysklands snart forhenværende forbundskansler Angela Merkel. Hun kommer med al den integritet og politiske evner og tyngde, man kunne drømme om. Og så er hun næsten østtysker, hun er født i Hamburg, men voksede op i det daværende Østtyskland, hun er nærmest østeuropæer.
Der er bare et par problemer i forhold til ønsket om at få Angela Merkel i spidsen for FN. Det er ikke sikkert, at hun bliver godtaget af Sikkerhedsrådet. Storbritannien har allerede meldt ud, at regeringen i London vil forlænge Guterres, og Rusland er ikke på specielt god fod med Tyskland for tiden. Begge lande er faste medlemmer og kan nedlægge veto. Der er heller ikke noget, der nogensinde har antydet, at Sikkerhedsrådets faste medlemmer skulle være interesseret i en stærk generalsekretær.
Men det største problem, skriver netmediet Passblue, er at der ikke er noget som helst der tyder på, at Angela Merkel er interesseret. Hun har faktisk allerede tilkendegivet, at Tyskland gerne forlænger Guterres.
