Der skal indsamles mere detaljeret data om katastrofer, hvis humanitære organisationer skal forbedre og effektivisere nødhjælpsindsatsen. Det kræver viden om, hvordan katastrofer rammer mænd og kvinder og forskellige aldersgrupper forskelligt.
Det står i en ny rapport som CARE, FNs humanitære koordinations-kontor, OCHA, og Feinstein International Center lancerede mandag (21.11.11).
Katastrofer rammer nogle samfundsgrupper hårdere end andre. Kulturelle og sociale forhold betyder, at nogle grupper i samfundet har bedre forudsætninger for at klare sig i nødsituationer – og ofte er det kvinder, børn og ældre, der står svagest, når en katastrofe rammer, skriver CARE Danmark i en pressemeddelelse torsdag.
Derfor er det vigtigt, at humanitære organisationer bliver bedre til at indsamle og analysere data, der er køn- og aldersspecifikt.
Det konkluderer rapporten “Sex and age matter. Improving Humanitarian Response in Emergencies”.
– Kvinder og mænd, unge som ældre, har alle forskellige behov, når en katastrofe rammer, og det er vigtigt at tage højde for, når en humanitær indsats igangsættes, siger Robert Glasser, der er generalsekretær i CARE International, og fortsætter:
– At have den rette information på det rette tidspunkt er ekstremt vigtigt for, at humanitære organisationer kan hjælpe der, hvor behovet er størst.
2/3 af tsunami-ofre var kvinder
Rapporten giver flere eksempler på, hvordan indsamling af køn- og aldersspecifik data kan være med til at forbedre humanitære organisationers indsats i nødsituationer.
Et eksempel er tsunamien, der ramte Det Indiske Ocean i 2004. Det indsamlede data viste, at 2/3 af de omkomne var kvinder. At så mange kvinder mistede livet i katastrofen, kan til dels tilskrives de kulturelle normer og traditioner i regionen, forklarer Maria Ploug Petersen, der er CARE Danmarks programkoordinator for Nepal og Vietnam:
– Ligesom andre lande i Asien er Nepal og Vietnam jævnligt ramt af store oversvømmelser, og det går især ud over kvinderne og pigerne, der ofte ikke har lært at svømme.
– Samtidig holder kvinderne sig mere for sig selv og har ikke så stor adgang til nyheder og så meget kommunikation med omverdenen, og derfor er de ofte afskåret fra vigtig information, når en katastrofe rammer, anfører hun.
Katastrofens ringe i vandet
Men kvinderne stod ikke kun svagt, lige da katastrofen ramte.
– Tsunamien er et meget stærkt og godt eksempel på, at kvinder nemmere skubbes ud over kanten, fordi de ofte er afskåret fra træning, viden og information. Det ikke er ligegyldigt, hvem du er; det er med til at afgøre, om du overlever katastrofen eller ej, siger Maria Ploug Petersen.
Erfaringerne fra tsunamien viser, hvordan indsamlet data, der tager højde for alder og køn, er nyttigt for at vurdere, hvor behovet for hjælp i en nødsituation er størst.
Samtidig kan den rette data kaste lys over de langsigtede følger, en given katastrofe kan føre med sig – og dermed give muligheden for at dæmme op for følgerne i tide.
Nyttig viden – også før katastroferne
Godt kendskab til et bestemt lands kulturelle forhold og sociale skel mellem mænd og kvinder og forskellige aldersgrupper er ifølge Marianne Haahr, CARE Danmarks programkoordinator for Niger, samtidig et godt redskab til at ruste de svageste – ikke bare under en katastrofe, men også før den rammer.
Gang på gang rammes det vestafrikanske Sahel-land af tørke, der ødelægger høsten og er med til at fastholde store dele af befolkningen i dyb fattigdom. Særligt kvinderne.
– Især unge kvinder i Niger har meget små jordlodder, og de er oftest totalt afhængige af udbyttet. Derfor er de særligt sårbare, når Niger igen og igen rammes af tørke, siger Marianne Haahr.
Derfor arbejder CARE Danmark med at fremme kvinders adgang til jord, så de står stærkere.
– Ved at sikre kvindernes adgang til jord og fællesarealer, hvor de kan samle vilde planter i tørkeperioder, sikrer vi, at kvinderne har mere at stå imod med i nødsituationen. Både fordi jord er mad, men også fordi det er adgangsbilletten til at optage små lån, der kan give et afkast, som gør det muligt at investere i husdyr, som igen er en forsikring mod katastrofer, siger Marianne Haahr.
Rapporten kan hentes på:
http://www.care-international.org/Media-Releases/humanitarian-response-why-sex-and-age-matter.html
Yderligere oplysninger hos:
Kommunikationsmedarbejder i CARE Danmark
Liv Helstrup Østergaard, e-mail: [email protected] og tlf. 35 200 131
