Næsten 1,4 milliarder kroner. Så meget skal der barberes af den udviklingsbistand, der blev vedtaget med finansloven for 2020, som følge af det fald i dansk økonomi på 5,25 procent, som Finansministeriet skønner i sin seneste økonomiske redegørelse. Det skal der, fordi regeringens politik er, at dansk bistand skal udgøre præcist 0,7 procent af den danske bruttonationalindkomst (BNI) – hverken mere eller mindre.
Det skrev Globalnyt den 11. juni. Artiklen beskrev også, at regeringen kan benytte en kattelem og vælge at betale regningen for corona-krisen over flere år ved at gøre brug af den mekanisme, der blev vedtaget i 2017 for at undgå, at udviklingsbistanden med kort varsel skulle sættes op eller ned.
I et svar 12. juni til Globalnyt bekræfter Udenrigsministeriet, at det er det, man lægger op til:
”Niveauet for udviklingsbistanden på Finanslovens §6.3. nedjusteres ikke i løbet af 2020 på baggrund af et faldende BNI. Svingninger i BNI for et givent år efter tilrettelæggelsen af finansloven opfanges på det førstkommende finanslovsforslag derefter jævnfør reguleringsmekanismen. Derved sikres, at der over en treårig periode afsættes i gennemsnit 0,7 procent af BNI på finansloven.”
Dansk bistand kan ryge under 0,7 procent af BNI
Brugen af reguleringsmekanismen betyder med andre ord, at besparelsen kan udskydes helt eller delvist til 2021-22, og at Udenrigsministeriet og politikerne slipper for at udskyde eller fjerne planlagte tilsagn om udviklingsbistand for 1,4 milliarder kroner allerede i år. Det vil også betyde, at den danske bistand i år sandsynligvis vil lande et pænt stykke over 0,7 procent af BNI. Ikke fordi bistanden stiger, men fordi BNI altså falder.
Det vil til gengæld betyde, at den danske bistand de kommende år vil komme til at ligge under 0,7 procent for at udligne dette års høje bistand. Det vil i giver fald være første gang i mere end 40 år, at Danmark ikke når dét mål, FN anbefaler som minimum.
