Kemikalie-forsker blir 80

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Fødselaren fik tildelt doktorgraden dr.techn. fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) i 1967 på baggrund af sin internationalt banebrydende disputats om opløselighedsparametre, der indenfor den kemiske verden er kendt som Hansen opløselighedsparametre (HSP).

Selv om det virker meget faglig og teknisk er det af stor betydning for miljøet på globalt plan.

Alle organiske stoffer har nemlig HSP. Herved kan uønskede og farlige kemiske stoffer potentielt erstattes med mere miljøvenlige indenfor næsten alle produkter, lige fra malervarer og trykfarver til fødevarer, husholdningskemikalier og kosmetik.

HSP er derfor også grundlæggende for at opfylde målsætningerne i EUs kemikalie-direktiv (REACH) og har revolutioneret brugen af farlige kemikalier til fordel for de mere miljøvenlige.

F.eks. har Charles M. Hansen i samarbejde med DAKO Danmark udviklet en metode til diagnostik af kræft, som tillader en diagnose på få timer fremfor dage ved brug af ufarlige kemikalier i stedet for de farlige kemikalier, som hidtil har været anvendt.

HSP bruges i dag verden over takket være et tæt samarbejde med kolleger i England og Japan. Charles M. Hansen er medlem af Akademiet for de Tekniske Videnskaber og har været censor på DTU.

Fødselaren har udgivet flere bøger om kemi og senest en e-bog med software, som løbende opdateres og sælges internationalt til universiteter og virksomheder.

Charles M. Hansen arbejder stadig som konsulent for store virksomheder verden over fra hjemmet i Hørsholm i Nordsjælland. Fødselsdagen fejres med den nærmeste familie.