Journalist Halldor Sigurdsson, Frederiksberg, fylder 70 torsdag den 5. maj.
Han er islænding, født i Seydisfjördur på østkysten, men kom allerede som 10-årig til Danmark og blev handelsuddannet i ØK i 1955, hvorefter han bl.a. var udstationeret for Kompagniet i Brasilien (1957-61).
Her lærte han at beherske portugisisk og spansk, hvad der kom ham til gode som mangeårig journalist ved forskellige afdelinger i Danmarks Radio. Det var her, han slog sit navn fast, og hans levende reportager i radiomediet gjorde ham kendt og elsket af mange – og mindre populær i kredse, som beskyldte ham for at skævvride debatten og fremstille USA i et særdeles ufordelagtigt lys.
Erhardt Jakobsen var med sin Aktive Lyttere og Seer-komite en af Sigurdssons argeste modstandere.
Halldor – som de fleste vil kende ham – har beskæftiget sig med udviklingskontinenterne i mangfoldige år. Specialerne er de portugisisk- og spansk-talende lande i Europa, Afrika og Latinamerika, og han har skrevet flere bøger om Latinamerika, bl.a. om Brasilien og Cuba.
Også forholdene i det sydlige Afrika med det betændte raceopgør har han fulgt tæt i talrige levende og inciterende reportager.
Den journalistiske karriere indledtes i 1961 som spinatfugl ved Politiken, og i årenes løb blev det til leverancer til mange aviser og blade. Allerede i 1962 fik han kontakt til radiomediet, og først nu ved sin 70-års fødselsdag siger han farvel til DR efter en flittig karriere med det udenrigspolitiske som sin boldgade.
Halldor, der bor såvel i Portugal som på Frederiksberg, har modtaget 2 fornemme priser for sin journalistik, DRs Christian Krygerpris i 1991 og DRs Sprogpris i 1993.
Og så har han bl.a. tillige nået at være medarbejder på “Den Store Danske Encyklopædi” fra 1994 til 2000.
