Kendt nødhjælpsmand fylder rundt

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

René Hartzner fylder 70 lørdag den 29. oktober.

I 27 år var René Hartzner beskæftiget med international handel inden for korn og foderstoffer i den franske koncern Louis Dreyfus, hvorefter han havde job hos ØK. I løbet af sin tid i kornbranchen handlede han ofte med Sovjetunionen og de øvrige Østlande, og rejste meget i Østeuropa og Asien, hvor han så den nød og elendighed, som mange lever under.

Da han var i Skt. Petersborg i 1991, fik han kontakt med en kirke, der udførte et stort socialt arbejde, men manglede medicin. Kort tid efter havde han fundet en sponsor, der donerede diabetes-medicin for 2 mio. kr., som straks blev sendt til Rusland.

Det blev startskuddet til hjælpearbejdet Mission Øst, og i en bil på vej hjem fra Skt. Petersborg besluttede René og hans søn, læge Kim Hartzner, at stifte Mission Øst. Inden udgangen af 1992 havde Mission Østs engagement spredt sig til Ukraine, Polen, Rumænien, Albanien, Armenien og Filippinerne.

I dag, 14 år efter grundlæggelsen, er Mission Øst en international nødhjælpsorganisation med kontorer i København, Bruxelles og Newcastle. Hjælpen går til nødlidende i Østeuropa, Mellemøsten og Asien, bl.a. Afghanistan og Irak, med akut nødhjælp og langsigtede udviklingsprojekter samt oplæring af lokale hjælpeorganisationer til selvhjælp.

Budgettet er på ca. 70 mio. kr. årligt. De 9 millioner stammer fra private bidragydere, resten kommer hovedsageligt fra EU, FN og Danida. Organisationen har 26 internationale medarbejdere og over 100 lokalt ansatte.

I 2001 skiltes det kirkelige arbejde fra nødhjælpsarbejdet, og Aktiv Mission blev stiftet med René Hartzner som generalsekretær. Sønnen Kim Hartzner har været generalsekretær for hjælpeorganisationen Mission Øst siden 1999.