Kenya: Afrikas højeste bygning opføres i Nairobi

pinnacletowers
Forfatter billede

Kenyas hovedstad Nairobi er kendt som et økonomisk knudepunkt på det afrikanske kontinent. Pinnacle Towers byggeriet foregår i​​ Nairobi's Upperhill område og der er sat 20 mia. kenyanske shilling af til projektet.

Det er Hass Petroleum og White Lotus der står bag byggeriet, der udover 20 etager med kontorer også vil rumme et Hilton Hotel på 45 etager og en Hilton-tagterrasse. Bygningen vil også rumme fem etager med shopping, underholdning og restauranter samt et kurbad, fitnesscenter og en pool. Efter planen skal der være tre etager med parkering og en landingsplads til helikoptere.

I dag er det Carlton Center på 50 etager i Johannesburg, Sydafrika, opført i 1973, der er Afrikas højeste bygning. Med Pinnacle Towers bliver Nairobi den afrikanske by med den højeste skyskraber og bygningen vil desuden være blandt en af de højeste bygninger på verdensplan. Burj Khalifa i Dubai er den højeste bygning på 800 meter og Malaysias Petronas Towers står på omkring 400 meter. Pinnacle Towers i Nairobi vil stå til 300 meter.