Kenya: Dårlig tilslutning truer hiv-programmer for børn

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Irin News: I Kenya får flere og flere hiv-positive børn livsforlængende antiretroviral medicin (ARV). Men eksperter advarer om, at medmindre der skabes en større indsats for at sikre at lægemidler tages regelmæssigt, kan resultatet blive et stigende behandlingssvigt.

“Det er meget svært at holde fast i børn, fordi de er afhængige af andre til at give dem medicin, deres system kan ændre sig, når de kommer i puberteten, og de kan muligvis ikke styre de mange lægemidler, de forventes at tage” siger Dr. Andrew Suleh, medicinsk forstander på Mbagathi District Hospital i kenyas hovedstad, Nairobi.

Hiv-positive børn – afhængigt af deres vægt – kan tage op til fire ARV-piller om dagen. I en alder af 15, kan et barn have taget op til 25.000 ARV-piller (hiv er den virus,der kan føre til aids i udbrud, red.).

“Du står over for en situation, hvor succes ikke er garanteret, fordi der er flere faktorer, der hæmmer overholdelse,” siger Suleh.

Ifølge regeringen var der ved udgangen af 2009 184.000 børn, der levede med hiv-virus i Kenya, 24 procent af disse kræver adgang til ARV. Men Kenya gør langsomt fremskridt i form af antallet af børn på hiv-behandling – i 2008 var 20.500 på ARV og tallet steg i 2009 til 28.000.

Kombination af faktorer

Joy, som er 11 år gammel, har været på ARV i næsten to år. Hun har været forældreløse i flere år og de konstante forandring af vogtere i hendes liv betyder, at hendes tilslutning til ARV-medicin ikke altid har været stabil.

“Hun er begyndt at udvikle udslæt, har sår i munden, og hun har diarré. Det er kliniske tegn på, at hendes behandling ikke følges,” siger Suleh, der behandler Joy.

Joys nuværende værge siger, at hun aldrig var fuldt orienteret om betydningen af en streng overholdelse af ARV – og Joy har lejlighedsvis sprunget over doser af medicin.

“Jeg troede, hun bare selv kunne tage dem, fordi hun har taget disse stoffer længe. Men da hun begyndte at blive syg igen, fortalte hun mig, at hun ikke har taget dem,” siger værgen.

FN World Health Organization (WHO) anbefaler brug af pilleæsker, kalendere, dagbøger og andre praktiske værktøjer til at støtte børns tilslutning.

Børn stiller spørgsmål

Det er meget svært at holde fast i børn, fordi de er afhængige af andre til at give dem medicin – de kan næppe selv klare de mange lægemidler, de forventes at tage.

Men der findes også andre udfordringer. Nogle af de forskelllige piller og medicin kræver køling, hvilket er inkonsekvent eller utilgængelig i store dele af landet Kenya.

Værgerne frygter også for, at afsløring af sygdommen for børnene hæmmer, at de kommer med i programmet.

“Når et barn vokser op, begynder det at stille spørgsmål omkring, hvorfor de er konstant på behandling, når det føler sig sundt. Det spekulerer på, hvorfor folk omkring dem ikke tager medicin. Det kan ende med et oprør, hvor barnet nægter at tage medicinen,” siger Dr Judith Kose, technical director i Elizabeth Glaser Paediatric AIDS Foundation.

Oprettelse af netværk til støtte for hiv-positive børn og til uddannelse af værger om systematisk udlevering er nogle af de måder man kan forbedre overholdelsen hos børn, foreslår Kose.

“Men det handler ikke kun om sundhedspersonale eller værger,” siger hun. “Det kræver også støtte fra de skoler børnene går i, som oplyser børnenes venner om at støtte dem i at tage medicin.”

Kilde: FN-nyhedstjenesten IRIN