Kenya: Drab blotlægger gamle modsætninger

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

USA og Storbritannien har opfordret Kenya til at drive på med planerne om en ny og mere demokratisk forfatning uanset mordet tidligere på måneden på en fremtrædende skikkelse i den stadigt mere komplicerede og politisk ømtålelige undersøgelsesproces frem mod en ny grundlov efter Moi-årenes mørke.

Professor Odhiambo Mbai blev skudt ned i sit hjem i hvad en ledende kabinetsminister kalder et “politisk attentat”. 10 vestlige ambassader og EU har udsendt en erklæring, hvori de opfordrer til en “grundig, hurtig og effektiv efterforskning” af drabet.

Drabet truer med at bringe hele forfatningsprocessen i fare. Den har det i forvejen ikke for godt på grund af etniske modsætninger og gamle politiske rivaliseringer, som har spillet en stor rolle i nationens liv siden uafhængigheden for snart 40 år siden (12. december 1963), rapporterer BBC Online.

Professor Mbai kommer fra den store Luo-stamme i vest, der ofte har følt sig skubbet til side af de magtfulde og driftige Kikuyuer i det centrale højland omkring Nairobi. Mange Luoer antager, at hans død er ment som en advarsel til deres mest prominente politiker, den åbenmundede arbejdsminister, Raila Odinga.

Han har flere gange kaldt drabet et “politisk attentat”, skønt han samtidig har forsikret om, at han “er sikker på, regeringen ikke er indblandet”.

Baggrunden for det hele er nøglespørgsmålet om, hvordan magten skal fordeles under en ny forfatning. Odinga har ikke gjort nogen hemmelighed af sit ønske om at kunne sætte sig på en premierministerpost med betydelige beføjelser – i modsætning til i dag, hvor stort set al magt er koncentreret i og omkring præsidentembedet.

Men den styrende Regnbuekoalition, NARC, har netop på det punkt foretaget en opsigtsvækkende kovending. Hvor den før valget i december 2002 gik ind for en premierminister med funktion som “reel” regeringsleder, er præsident Mwai Kibaki – fra Kikuyu-gruppen – efter valgsejren nu nået til den erkendelse, at det bedste ville være, hvis den udøvende magt forblev i hans hænder.

Under alle omstændigheder har drabet åbnet gamle sår. Mange Luoer er overbeviste om, at det har rod i magtkampen – at Kikuyuerne altid vil holde dem ude -, og de etniske spændinger er p.t. faretruende i Nairobis kæmpemæssige slumbyer.

Luoerne tænker ikke på fortiden uden grund. Den eneste Luo, der nogensinde har været i nærheden af præsidentposten, Tom Mboya, blev skudt ned på åben gade i Nairobi i 1969 af en kikuyu. Det førte til, at præsident Jomo Kenyattas kortege blev stenet af vrede Luoer ved Victoria-søen samme år og 43 demonstranter skudt ned. Kort efter blev Luoernes foretrukne parti, KPU, forbudt – det var ledet af Raila Odingas far – Oginga Odinga.

I 1990 blev Kenyas respekterede udenrigsminister, Luoen Robert Ouko, fundet død under mystiske omstændigheder efter at han angiveligt havde truet mægtige Kikuyuer i kabinettet med at tale åbent om deres omfattende korruption.

Samtidig humper forfatningsprocessen afsted i et konferencecenter i Nairobis udkant. Den skulle have været afsluttet før valgene sidste år, men blev torpederet af præsident Daniel arap Moi, manden der sad ved magten uafbrudt fra 1978 til 2002.

Den nye regering under præsident Kibaki lovede, at forfatningsprocessen ville være afsluttet i april i år, men nu ser det ud til, at den trækker ud til 2004.

Velinformerede kilder siger til BBC Online, at NARC-regeringen aktivt forsøger at torpedere, eller i det mindste forhale, processen, som ellers kunne gøres færdig “i løbet af dage snarere end uger”.

Uanset hvad ventes det dog, at stærkt pres fra civilsamfundet og offentligheden vil kunne tvinge parterne til at enes om et afsluttende dokument.

Kenyanerne er blevet meget forbundet med forfatningsprocessen igennem 3 tumultariske år, hvor der har været holdt hundredvis af høringsmøder rundt om i landet.

Mange ser en ny forfatning som nøglen til at få bugt med årtiers korruption og misregimente. Simpelt hen fordi den gamle i høj grad har beskyttet “vested interests” – elitens interesser – og reelt gjort den folkelige indflydelse meget beskeden.