Kenyas regering siger, den har sporet en milliard dollars “skjult i udlandet” på 3 udenlandske bankkonti, der tilhører 3 unavngivne kenyanere, rapporterer BBC Online torsdag.
Justitsminister Kirautu Murungi siger, at offentliggørelse af kontohavernes navne på nuværende tidspunkt vil bringe den videre efterforskning i fare.
Han lægger til, at pengene blev trukket ud af Kenya gennem korrupte handler og fordækte aftaler under tidligere præsident Daniel arap Mois 25-årige styre.
Murungi oplyser, at de kenyanske myndigheder har hyret efterforskere i Storbritannien for at granske sagen, og at der meget vel kan vise sig at stå 2 milliarder dollars mere på udenlandske konti, som ejes af kenyanske forretningsmænd.
Men efter ministerens vurdering vil det være meget kostbart at få fat i pengene.
Ifølge korruptionsbekæmperen, Transparency International, er korruptionen faldet i det østafrikanske land, især indenfor politiet, siden præsident Mwai Kibaki tog over i januar 2003, anfører BBC Online