Kenya: Rapport peger på Kenyattas rolle i blodig valgvold

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Kenyas præsident Uhuru Kenyatta nævnes i forbindelse med uroligheder efter 2007-valget i længe ventet rapport om overtrædelser af menneskerettighederne i Kenya siden uafhængigheden for snart 50 år siden.

Uhuru Kenyatta og hans vicepræsident William Ruto opstillede for forskellige partier ved valget i 2007, men nævnes begge i forbindelse med urolighederne under og især efter valget i ny – og længe ventet – rapport fra Kenyas Sandheds-, Forsonings- og Retfærdighedskommission.

Ved valget i marts vandt de i fællesskab trods protester mod deres kandidatur – og med snæver margin.

Tilskyndte til vold

Rapporten beskylder Kenyatta, der er søn af det uafhængige Kenyas første leder, og hans vicepræsident for at ”tilskynde til og finansiere vold” under urolighederne i 2007-2008 i kølvandet på valget.

Ifølge BBC giver rapporten ingen direkte anbefalinger af konsekvenser af Kenyattas og Rutos involvering.

Formanden for kommissionen (The Truth Reconciliation and Justice Commission – TRJC), der står bag rapporten siger til BBC, at den manglende anbefaling af konsekvenser hænger sammen med, at de to ledere allerede er under anklage fra den internationale straffedomstol (ICC).

Uhuru Kenyatta and William Ruto afviste anklagerne forud for valget i marts.

Overgreb siden 1963

Sandhedskommissionen blev nedsat, efter at op imod 1.500 mennesker mistede livet i voldsomme uroligheder efter 2007-valget. Yderligere 600.000 kenyanere flygtede fra volden.

Kommissionens mandat var at undersøge menneskeretsovergreb siden landets uafhængighed i december 1963 – herunder også politisk motiveret vold, mord, korruption og konflikter om jord.