Kenyansk mobilsucces kommer til Europa

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

Mange steder i Afrika har man længe kunne overføre penge med mobiltelefonen. Nu kommer det førende betalingssystem M-Pesa til Europa. I første omgang lanceres det i Øst- og Centraleuropa men også de store migrantbefolkninger kan få gavn af det.

Mobil-betalingssystemet M-Pesa, der er udviklet i Kenya og har millioner af brugere i Afrika, får snart debut i Europa. Det skriver Financial Times søndag.

M-Pesa betyder mobil-penge på kiswahili, der tales af 140 millioner i Østafrika.

Systemet går ud på, at folk med mobiltelefoner kan overføre penge til hinanden ved at sende sms-beskeder. I dag er M-Pesa så udbygget, at det kan bruges til at betale regninger, skolepenge, flybilletter og regninger.

Den store udbredelse af betalingssystemet skyldes, at det i mange afrikanske lande er svært at få en bankkonto. Det kan f.eks. skyldes, at mange ikke har identifikations-papirer.

Mobiltelefoner er derimod hvermandseje i de fleste afrikanske lande og med M-Pesa har alle pludseligt fået adgang til at overføre penge til hinanden og betale for varer og ydelser uden at stå overfor sælgeren og udveksle kontanter.

Begynder i Rumænien

Det er telefonselskabet Vodafone, der nu vil introducere systemet i Europa. I første omgang sker der i Rumænien. Her er der ifølge selskabet omkring syv millioner mennekser, der hovedsageligt bruger kontanter.

Senere vil selskabet udvide til andre lande i Øst- og Centraleuropa. Men de store migrantbefolkninger i f.eks. Italien er også interessante for selskabet skriver avisen.

M-Pesa virker i dag i Kenya, Tanzania, Egypten, Mozambique og Lesotho. Desuden er der for nylig blevet lanceret i Indien.