Kim Garval fylder rundt

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Fhv. direktør Kim Garval, Frederiksberg, fylder 60 fredag den 6. august.

Han blev cand.mag. fra Københavns Universitet i 1974 og var i en kortere periode gymnasielærer og ekstern lektor i international politik på Københavns Universitet. De internationale relationer blev imidlertid hans løbebane, først som u-landskonsulent via en Danida-bevilling og senere med ansættelse i FN.

Som souschef og siden direktør for FNs Nordiske Informationskontor i København var Kim Garval en drivende kraft i arbejdet med at informere de nordiske lande om FNs globale indsats, skriver Berlingske Tidende. Gennem mange år blev det til et meget stort netværk i Norden, som FN i New York og Geneve nød godt af. Også en lang række bøger om udviklingsspørgsmål er det blevet til.

Ved sammenlægningen af FNs 9 informationskontorer i Europa i et nyt regionalt FN-center i Bruxelles med udgangen af 2003 valgte han at lade sig pensionere efter næsten 25 års FN-tjeneste. En sammenlægning, der bestemt ikke var Kim Garvals kop te, men som den vellidte og arbejdsomme mand loyalt efterlevede.

Det Nordiske Informationskontors bibliotekssamling blev overdraget Roskilde Universitetsbibliotek på RUC, der tillige fik status som FN-depot fra 2004.

Ved den lejlighed sagde Kim Garval: – Det er en stor lykke for kontoret og FN, at Roskilde Universitetsbibliotek så villigt har sagt ja til at huse bibliotekssamlingen. Med sit flotte nye bibliotek og adgang for offentligheden er RUC en meget kompetent og professionel arvtager af vor samling, som mange af mine kolleger gennem årene har lagt store kræfter i vedligeholdelsen af.

Information om Roskilde Universitetsbibliotek på www.rub.ruc.dk