Hidtil har Kinas præsidenter højst kunne sidde i landets øverste embede i højst to perioder à fem år, inden de skulle skiftes ud.
Men sådan er det ikke mere. Søndag har landets parlament stemt for præsidentens forslag om, at man ændrer i forfatningen og afskaffer begrænsningen. Kun to ud af de 2964 stemmer, der blev afgivet i parlamentet, var imod forslaget. Tre parlamentsmedlemmer undlod at stemme.
Lovgivning i Kina foregår ofte på den måde, at parlamentet får besked på, hvad det skal godkende, skriver britiske BBC.
På sociale medier har Kina udvidet censuren i et forsøg på at stoppe kritik af tiltaget. Kun enkelte røster har åbent ytret modstand imod livstidspræsidenten, heriblandt den tidligere avisredaktør Li Datong.
Statslige medier har udelukkende omtalt skridtet som ”nødvendige reformer”.
De facto monark
Xi Jinping har opnået stor popularitet på grund af sin kamp mod korruption. Men samtidig har han slået hårdt ned på dissidenter, der er politisk uenige med ham, ligesom han har udbygget censuren i landet.
Han dominerer inden for stort set alle hjørner i kinesisk politik, skriver netavisen South China Morning Post.
”Han har akkumuleret mere magt i sin første embedsperiode end nogen af sine forgængere siden Mao Zedong,” skriver avisen.
Xi, der har fået tilnavnet ”Kinas formand for alt”, har taget personlig kontrol med alt lige fra økonomi, national sikkerhed og udenrigspolitiske anliggende til internettet, miljøet og stridigheder om maritime grænser, skriver South China Morning Post, der også noterer sig, at en livstidspræsident ”betragtes som en de facto monark”.
Med søndagens forfatningsændring kan han blive siddende, også efter 2023, hvor han skulle være trådt tilbage og have givet stafetten videre.
