Kina opgiver et-barnspolitikken og (nok også) arbejdslejrene

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Kommunistpartiet har på et netop overstået møde i partitoppen besluttet at opgive den omstridte et-barnspolitik, som har været håndhævet siden 1979 og vil angiveligt også lukke arbejdslejre, hvor man har anbragt alt fra systemkritikere til småkriminelle siden Maos tid, skriver Berlingske lørdag.

Et-barnspolitikken betyder, at et par, hvor den ene forælder selv en enebarn, nu kan få to børn. Det får især betydning i byerne, da langtfra alle kinesere er underlagt reglerne.

Undtagelserne om flere børn pr. familie gælder bl.a. etniske mindretal og par på landet, der først har fået en datter. Det anslås, at ca. ti millioner par vil få mulighed for barn nr. to.

Ifølge myndighederne ville Kina i dag have haft 300 til 400 millioner flere indbyggere uden et-barnspolitikken.

Arbejdslejrene blev indført i 1957 og indebærer, at man uden om retssystemet kan indespærre allehånde borgere i op til fire år, som sættes til trivielt manuelt arbejde.

Undervejs skal de udarbejde en tilståelse, hvor de angrer hvad de blev tilbageholdt for. Det er uklart, hvornår lejrene reelt lukkes.

Ifølge de statslige medier sidder 160.000 kinesere fordelt i 350 arbejdslejre rundt om i landet, anfører Berlingske.