Kina ophæver forbud mod handel med truede dyr

wildlife-skin-nature-rhinoceros-head-rhino-horns-1801977
Thomas Jazrawi

Siden 1993 har det været forbudt at handle med produkter lavet på baggrund af tigre og næsehorn i Kina.

Forbuddet mod handel med horn fra næsehorn og knogler fra tigre er nu ophævet for opdrættede dyr, skriver flere medier tirsdag.

Både tigre og næsehorn er truede dyrearter. Der er nu under 4.000 vilde tigre tilbage i verden, mens der eksisterer omiring 4.000 vilde næsehorn i Asien og ca. 25.000 i Afrika. 

WWF mener, at det er stort skridt tilbage i bestræbelserne på at bevare bestanden.

“Genindførelsen af et lovligt marked for disse produkter er et enomrt tilbageslag til bestræbelserne på at beskytte tigre og næsehorn i det vilde”, siger Margaret Kinnaird, fra den grønne organisation i en pressemeddelse

“Dette kan ikke bare føre til en risiko for, at den lovlige handel kommer til at dække over illegal handel, men denne politik vil også stimulere en efterspørgsel, som eller er faldet, siden forbuddet trådte i kraft”, lyder det uddybende. 

Kinas myndigheder fortæller, at der stadig vil være streng kontrol med handlen. 

“Horn fra næsehorn og tigerknogler anvendt i medicinsk forskning eller i healing kan kun tages fra opdrættede næsehorn og tigre. Dette inkluderer ikke de, der er opvokset i zoos. Horn fra næsehorn og knogler fra døde tigre i pulverform kan kun anvendes på kvalificerede hospitaler af kvalificerede læger anerkendt af statsadministrationen for traditionel kinesisk medicin”, lyder det i en erklæring fra de kinesiske myndigheder. 

WWF mener, at selvom handelen er begrænset kan den øge forbrugere og ordenshåndhæveres forvirring om, hvad der er lovlige og ulovlige varer. Derudover vil ophævelsen af forbuddet sandsynligvis udvide markederne for andre produkter fra de to sjældne dyrearter.