Af Henrik Føhns, Danmarks Radio
Når man forsker i livets kode, er man dybt afhængig af nogle særlige computere, der udvikler sig hurtigere end Moore’s lov, og derfor ser vi en eksplosiv udvikling i genforskning i disse år.
Radioprogrammet “Harddisken” har besøgt et nyt kinesisk genforskningscenter i København, som har den nyeste maskinpark.
Selv om det danske sprog er blevet lidt rustent, har professor Huanming Yang et særdeles varmt forhold til Danmark. Han har lavet sin ph.d. i medicinsk genetik på universitetet i København og undervist på Aarhus universitet, før han tog hjem til Kina og stiftede BGI.
I dag er han besty-relsesformand i BGI – Beijing Genomics Institute -, der er blandt verdens største og førende virksomheder, når det handler om at sekventere gener; det vil sige at analyse DNA, vort genetiske fodaftryk.
BGI har knækket den genetiske kode for så forskellige ting som ris, pandabjørnen og en 4000 år gammel nedfrosset eskimo.
Taknemlighedsgæld
Når professor Yang sidder i København på en frostklar vinterdag, er det, fordi han vil betale sin gæld til Danmark tilbage.
Som han selv siger med et kinesisk ordsprog ved åbningen af BGIs forskningscenter i København dagen efter: Når en mand får en tår vand, så betaler han tilbage med en flod.
Så der var fyrværkeri og begejstret stemning, da den røde snor skulle klippes over ved indvielsen af BGI’s forskningscenter i København.
BGI er et af verdens største centre for gensekventering. Det vil sige, at instituttet har over hundrede af de meste moderne computere til at analysere DNA – lige fra små bakterier til hele mennesker.
De spillede en væsentlig rolle, da forskerne skulle afkode den e-coli bakterie i tyske bønnespirer, der i sommeren 2011 kostede 22 livet og gjorde mindst 2.100 syge, heraf 18 danskere.
Lynhurtigt analyserede BGI bakterien og delte informationen med videnskabsfolk over hele verden. BGI og dets teknologi har også spillet en afgørende rolle i dansk genetisk forskning – lige fra cancer til kortlægningen af en 4000 år gammel nedfrossen eskimo.
Derfor ER der faktisk grund til begejstring, når BGI vælger at lægge sit europæiske hovedkvarter lige klods op ad det biologiske fakultet på Københavns Universitet, der er en af BGI’s vigtigste samarbejdspartnere.
Med 10 af de nyeste og mest effektive maskiner til analyse af gener bringer det Danmark helt i front indenfor et forskningsområde, der rent teknologisk bevæger sig aller hurtigst i disse år.
Fra ris til hele mennesker
BGI deltog i 1998 og 1999 i den sidste fase af kortlægningen af det humane genom. Det var et internationalt projekt, der tog 13 år, hvor 3.000 personer i 6 lande brugte 6 milliarder dollar på at sekventere et enkelt menneskes arvemasse. I dag har BGI alene en kapacitet, der er 100 gange større. Og 10 procent af den kapacitet befinder sig nu i København.
BGI sekventerede det første risgenom i 2002. Det ændrede forskningen indenfor ris og risdyrkning.
Bagefter kortlagde BGI genomet for pandabjørnen for at finde ud af, hvoran man gennem en bedre forståelse af dyret kunne redde det fra en nært forestående udslettelse. Pandaen er en af verdens mest truede dyrearter.
Man fandt bl.a. ud af, at pandaen er vegetar, fordi den ikke kan lide lugten af kød, og hvorfor den kan leve af bambus, der har meget lav næringsværdi.
Næste skridt i den forskning, BGI bedriver, er medicinske applikationer. Vi vil blive klogere både på diabetes (sukkersyge) og kræft. Både når det gælder arvelighed, og hvordan vi kan behandle de store folkesygdomme.
En branche på speed
Læs videre på
http://www.dr.dk/harddisken/blog/2012/02/22/kinesere-booster-dansk-genforskning
Kilde: DR online
