Kineserne har kig på Nigerias olie

Forfatter billede

Den statsejede kinesiske oliekoncern CNOOC har budt mellem 30 og 50 milliarder US dollar for adgang til 6 milliarder tønder olie i Nigeria, hvilket er omkring en sjettedel af de påviste oliereserver i det store vestafrikanske land.

Det skriver Berlingske Tidende onsdag med henvisning til Financial Times.

Olieblokkene er i dag helt eller delvis kontrolleret af vestlige selskaber som Shell, Chevron, Total og ExxonMobil, men flere af deres licenser udløber snart. Får kineserne fat i olien, vil det være langt den største oliehandel for det energislugende kæmpeland.