I anledning af den internationale aids-dag, mandag den 1. december, bringer TV2 en ny og gribende dokumentar om aids og hiv i Kina, skriver Berlingske Tidende tirsdag.
Manden bag dokumentaren, kineseren Weijun Chen, har i et år filmet hos en fattig familie, hvor forældrene begge har aids i udbrud og de 2 yngste af deres 3 børn er hiv-positive, dvs inficeret med hiv-virus, der kan føre til aids.
TV2-redaktør Mette Hoffmann Meyer har sammen med chefen for Sundance-dokumentarfilm-festivalen, en kineser i USA, der fik dokumentaren med ved festivalen, Weijun Chen og en BBC-redaktør, etableret en hjælpefond for aids- og hiv-smittede i Kina, anfører avisen.