Kinesisk borgerretsaktivist skal fire år i fængsel

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Stifteren og det mest fremtrædende medlem af De Nye Borgeres Bevægelse, Xu Zhiyong, er idømt fire års fængsel for at “forstyrre ro og orden i det offentlige rum” – han holdt uformelle dagligstue-møder, hvor deltagerne krævede bedre beskyttelse af individets rettigheder, skriver Berlingske mandag.

Denne formulering benyttes ofte overfor aktivister og kritikere af det kinesiske styre.

Retssagen mod den nu dømte 40-årige advokat er den mest markante og højest profilerede af sin slags, siden forfatteren og systemkritikeren Liu Xiaobo fik 11 års fængsel i 2009 – og året efter tildeltes Nobels Fredspris til det kommunistiske styres klare utilfredshed.

En af mærkesagerne for De Nye Borgeres Bevægelse er større kontrol med, hvilke aktiver (penge og andre værdier), som offentligt ansatte og politikere ligger inde med. Formålet er at rydde op i den omsiggribende korruption, der har bidt sig fast i alle samfundslag, anfører Berlingskes korrespondent, Lasse Karner.

Retssagen mod Xu Zhiyong, der blev anholdt sidste sommer, er den foreløbige kulmination af en større politiindsats mod bevægelsen, som ifølge Xu går ind for et “konstitutionelt demokrati gennem fredelig forandring”. Adskillige andre medlemmer afventer dom i lignende sager.

Kinas seneste demokrati-bevægelser efter massakren på Den Himmelske Freds Plads for snart 25 år siden er søgt neutraliseret af de kommunistiske myndigheder.

I 1998 blev det såkaldte “Demokratiparti” erklæret ulovligt og stifterne anholdt og i 2008 stiftede rettighedsaktivister Charter 08 og opfordrede til politiske reformer. Folkene bag Charteret blev forfulgt og fængslet.