En seer klagede, da han mente, at programmet var ensidig i sin kritik af politikere, og at det kun var Venstre-politikere, som blev direkte nævn i programmet. Klageren mente, at programmet burde nævne det ansvar, som også Socialdemokraterne og De Radikale har haft for skoleprojekterne.
Jesper Termansen, lytternes og seernes redaktør i DR, har gennemgået klagen, og konkluderer, at DR gav en fair fremstilling – herunder af Venstres rolle.
Dokumentaren har valgt at konfrontere den i øjeblikket siddende Venstre-regering med problemerne, da den har ansvaret. Det er helt i overensstemmelse med DR´s programetiske regler, skriver lytternes og seernes redaktør.
At udenrigsminister Kristian Jensen har valgt ikke at stille op til interview, er – ifølge Jesper Termansen – ministerens eget valg og ikke DR´s problem. Termansen konkluderer:
”Hele Afghanistan-indsatsen tilbage fra 2001 og til nu hviler på bred enighed i Folketinget, og der er ikke belæg for at påstå, at DR Dokumentar i valg af kilder, klip eller fremstilling skulle have udvist særlig tendentiøs og negativ holdning til den borgerlige fløj i forhold til de socialdemokratisk-ledede regeringer.”
Hele ankesagen kan læses her: