OVE – Organisationen for Vedvarende Energi – er bestemt ikke udelt tilfreds med Søren Pinds tanker i den nye strategi for fremtidens danske u-landsvirke og kritiserer udviklingsministerens udspil for sin “gennemgående populistisk-retoriske vægtning af frihed fra fattigdom, frygt, og afmagt og frihed til at tage hånd om sin egen skæbne og ansvar for sit eget liv”.
OVE tilføjer så: “Jo tak, men verdens fattige kan vel ikke leve af varm luft alene!”.
Det fremgår af organisationens høringssvar om den nye strategi, som blev sendt afsted torsdag til Søren Pind og Danida.
Det hedder i forlængelse af heraf, at “efter OVEs mening skulle strategien på helt anderledes vis forholde sig til de faktuelle problemer civilsamfundet står overfor bl.a. ytrings- og forsamlingsfriheder”.
“ Strategien skal anerkende at tilpasningen til klimaændringerne kræver en ekstra indsats og kræver ekstra midler. Strategien skal i udmøntningen aktivt forholde sig til hvordan adgangen til bæredygtig energi fremmes. Hvordan ejerskab kan fremmes ex. til skov og jord, da denne faktor er afgørende for om en bæredygtig udvikling kan opnås”.
“ Strategien rummer de grundlæggende værdier, den danske befolkning opfatter som god bistand, hvilket er en god ting, men oplægget er desværre meget uklart i forhold til civilsamfundets rolle og hvordan de fine tanker skal udmøntes”, hedder det..
Resten af høringssvaret bringes her som DOKUMENT:
OVEs internationale arbejde er koncentreret om energi- og miljøprojekter i Asien og Afrika.
Siden 1996 har OVE gennemført 20 større enkeltprojekter i 10 forskellige lande med en samlet portefølje på over 100 mio. kr. Projekterne har skabt forandringer for over 100.000 mennesker i den fattige del af verden. Det er på baggrund af denne erfaring, at vi kommenterer regeringens udspil.
Civilsamfundet er afgørende
Vi noterer os med tilfredshed, at der i udkastet til den nye strategi henvises til den foreliggende civilsamfundsstrategi som grundlag for udmøntning af strategien. Ikke mindst hæfter vi os ved, at civilsamfundet meget relevant er nævnt under en række centrale områder.
Forbedringer for de fattigste skal hvile på en stærk lokal organisering af civilsamfundet. Samtidig skal dansk bistand ikke blot forbedre levevilkårene for de fattigste grupper, men i lige så høj grad støtte demokratiske strukturer, hvor de fattige og deres organisationer kan deltage i opbygningen af retfærdige politiske systemer.
I strategien bør regeringen tydeliggøre rationalet bag civilsamfundsstrategien og rammerne for den.
Nye penge til klimaindsatsen efterlyses
Inden for OVEs kerneområder finder vi, at strategiens afsnit om ’miljø og klima’ er ambitiøst. Strategien beskriver hvorledes Danmark skal være drivkraft bag høje globale mål for bæredygtig udvikling, øge udviklingslandenes adgang til bæredygtig energi, sikre en bæredygtig udnyttelse af jord, skov og vand og styrke miljø- og klimaindsatsen i u-landene.
Det er forfriskende læsning, specielt set i lyset af det skuffende resultat på klimatopmødet i december. De ambitiøse mål står imidlertid i skærende kontrast til indholdet i Copenhagen Accord; klimatopmødets slutdokument.
Copenhagen Accord indeholder ikke en bindende aftale om den nødvendige finansiering af klimaindsatsen fra de rige lande til udviklingslandene. Her kan Danmark passende gå forrest og vise at ”ny og additionel” (ekstra) finansiering til klima- og miljøindsatser, som ulandende er blevet stillet i udsigt både i Klimakonventionen, Bali-aftalen og Copenhagen Accord rent faktisk betyder, at der kommer nye midler på bordet.
Vi kan ikke være bekendt at “fodre hunden med sin egen hale” og sende regningen videre til de fattige lande. Det er præcist, det vi gør, når vi finansierer klimaindsatser med den u-landsbistand, der ellers skulle gå til at bekæmpe fattigdom.
Det er også i direkte modstrid med ånden i dele af FNs 2015-strategi, som regeringen ellers bekender sig til. Her tænker vi på mål 8, der bl.a. omhandler de riges landes ansvar for at bekæmpe fattigdom.
Det er i denne forbindelse også stærkt kritisabelt at Danmark, i Verdensbanken, har stemt for et lån til Sydafrika til opførelse af et (ineffektivt) kulfyret gigantkraftværk, der på årsbasis vil udlede hvad der svarer til halvdelen af Danmarks CO2 udledning.
Den danske klimaindsats i u-lande foregår ikke kun via u-landsbistanden, andre ministre har mindst lige så stor indflydelse på den førte politik som udviklingsministeren. OVE efterlyser større koordinering på klimaområdet internt i regeringen og nye penge til klimabistand.
Yderligere oplysninger hos
Bjarke Rambøll, Organisationssekretær i OVE,
Mobil: 86 76 04 44 og e-mail: [email protected]
