Når minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik Dan Jørgensen med jævne mellemrum og fra mange forskellige steder i verden annoncerer ”nye” danske bidrag til forskellige klimaformål, er det ikke altid nemt at gennemskue, om bidragene reelt er helt nye. Nogle gange er det nemlig allerede afgivne tilsagn, som ved en relevant – typisk international – lejlighed annonceres som nye, selv om de ikke nødvendigvis er det.
Maj måned bød på et par eksempler. I det ene tilfælde var det nye bidrag faktisk nyt – i hvert fald langt det meste af det. I det andet tilfælde var det reelt et allerede kendt bidrag, der blev annonceret som nyt.
Livsfarlig madlavning over åben ild
Ved et topmøde om clean cooking i Paris den 14. maj, med Tanzanias præsident og Norges statsminister som værter, annoncerede Dan Jørgensen en ”styrket” dansk støtte på samlet 500 millioner kroner til Verdensbankens Clean Cooking Fond over de kommende fire år.
Det skønnes, at 3,7 millioner mennesker i verden hvert år dør for tidligt på grund af madlavning over åben ild, og i Afrika alene, dør over en halv million kvinder og børn årligt som følge af madlavning baseret på trækul og brænde, som både skaber farlig røg og også udleder CO2.
”Det er skidt for klimaet, og det er dybt sundhedsskadeligt. Vi kan redde liv ved at få mindre røg i køkkenet og samtidig mindske CO2-udledningerne. Det er oplagt, at vi fra dansk side engagerer os mere i den dagsorden. Indsatsen for renere madlavning er et godt eksempel på, at udviklings- og klimaindsatser går hånd i hånd.” Sådan begrundede Dan Jørgensen det danske bidrag.
Verdensbankens Clean Cooking Fond arbejder med at udvikle markedet for mere effektive og rene komfurer og har et mål om at levere clean cooking til 200 millioner mennesker, primært i Afrika.
Nye millioner til ren madlavning
I den pressemeddelelse, Udenrigsministeriet udsendte i forbindelse med annonceringen, blev det danske bidrag beskrevet som ”nyt”, og det er langt det meste af bidraget da også, oplyser Udenrigsministeriet i et svar til Globalnyt.
Et første og mere beskedent bidrag til fonden var ganske vist allerede med i finansloven for 2024, nemlig et bidrag på 100 millioner kroner til Verdensbankens Energisektorprogram, ESMAP. En del af dét bidrag vil gå til clean cooking-indsatser. Men resten, og altså langt den største del af de 500 millioner kroner, er reelt nye penge, der ”forventes udmøntet over en årrække, og hvor det planlagte bidrag til ESMAP indgår som en del,” som det hedder i ministeriets svar. Det er med andre ord et forvarsel om, at det øgede bidrag til ren madlavning vil optræde på dét forslag til finanslov for 2025, regeringen fremlægger i august.
Knapt så nye millioner til grøn omstilling i Afrika
Senere i maj, den 28., fulgte en ny pressemeddelelse fra Udenrigsministeriet med annoncering af ”et nyt dansk bidrag på 785 millioner kroner til Den Afrikanske Udviklingsfond”, det største danske bidrag til fonden nogensinde. Pengene skal gå til grøn omstilling og adgang til elektricitet i de 37 fattigste og mest sårbare lande i Afrika.
Også her var det Dan Jørgensen, der annoncerede bidraget i forbindelse med en international begivenhed, årsmødet for Den Afrikanske Udviklingsbank, som Udviklingsfonden hører under, i Kenyas hovedstad Nairobi.
Dét bidrag er, fremgår det også af svaret for Udenrigsministeriet, imidlertid knapt så nyt som bidraget til renere madlavning. Det rekordstore danske bidrag til Den Afrikanske Udviklingsfond, fremgik nemlig også af finansloven for 2024 med et forventet første tilsagn i 2024 på 111,6 millioner kroner, resten de kommende år.
