Mattias Söderberg
Mattias Söderberg (f. 1974) arbejder som klimarådgiver i Folkekirkens Nødhjælp, hvor han har arbejdet med fortalerarbejde i forskellige former siden 2005.
Han er oprindeligt fra Sverige hvor han også har arbejdet i både det svenske Sida (svarer til Danida i Danmark) og Landsrådet for Sveriges Ungdomsorganisationer (svarer til DUF i Danmark).
Klima er en del af Folkekirkens Nødhjælps fortalerarbejde med sult og Mattias har fulgt de internationale klimaforhandlinger siden 2007.
Siden 2012 er han formand for kilmaarbejdet i ACT alliance, Folkekirkens Nødhjælps globale alliance med medlemmer i 140 lande.
Læs hans tidligere blogindlæg på Globalnyt
Følg Mattias Söderberg på Twitter: @Mattias_S
Når medlemmerne af World Economic Forum i denne uge mødes, laver de historie ved at sætte klimaet som topscorer i deres årlige risikobillede. I deres årlige rapport tegner World Economic Forum et billede af de største ricisi og udfordringer verden står overfor, og her er særligt ekstreme vejrbegivenheder og naturkatastrofer i top. Det er en klar anerkendelse blandt nogle af verdens rigeste lande og firmaer om, at klimaet og dets forandringer er en reel trussel mod verden.
Men det er ikke nyt, at klimaet udgør en risiko for os. Debatten om grænserne for vækst på en begrænset planet har rullet siden starten af 70’erne. I 90’erne bakkede videnskaben op med grundig evidens, og siden 1992 har verdens lande mødtes og blevet enige om stigende ambitiøse tiltag i kampen mod klimaforandringer ved de årlige COP møder. Særligt de sidste ti år har regeringer vist engagement ved de aftaler, der er indgået. I det sidste årti er erhvervslivet også for alvor kommet ind i kampen mod klimaforandringer, og derfor ser jeg det som et skridt i den rigtige retning, at World Economic Forum nu også anerkender alvoren ved problematikken.
Grøn omstilling en god forretning
Der er momentum i privatsektoren for grøn omstilling i højere grad end der er blandt mange af verdens regeringer. Derfor er det ofte firmaer, der driver den grønne omstilling, fordi det er blevet god forretning at satse på vedvarende energi. Indsatsen bliver dog hovedsageligt lagt på at mindske udslip, og mindre på spørgsmål om tilpasning, migration og konflikter. Men det kan være svært og komplekst at lave en god forretning på disse områder.
Derfor er det dejligt, at World Economic Forum i sin analyse anerkender at det ikke er nok at reducere udslip, men at klimatilpasningen skal skrues op, samtidig med at der skal fokus på de mennesker, der nu og i stigende grad i fremtiden mærker så store konsekvenser af klimaforandringerne, at det ender i migration og konflikt.
Jeg håber, at de politikere, der deltager ved World Economic Forum i disse dage på lige fod med virksomheder tager rapportens pointer til sig. Der er et stort behov for støtte, både financielt og kapacitetsmæssigt, til de lande, der mærker klimaforandringerne mest. Både til økonomien og samfundene, som rapporten rigtignok understreger – men i lige så høj grad til de mennesker, der rammes. De mennesker, der rammes hårdest af klimaforandringerne er oftest dem, der allerede er mest sårbare. Derfor må kampen mod klimaforandringer inkludere og rettes mod disse mennesker.
